Udvikling af den økologiske produktion af grise

“Man kan ikke helt undgå sygdom, men vi vil gerne reducere vores medicinforbrug mest muligt ved at behandle grisene godt.” Bertel Hestbjerg

Selvom den økologiske produktion af grise i mange henseender lever op til de økologiske målsætninger om bæredygtighed og bedre dyrevelfærd, så er der altid muligheder for forbedringer. Vi overvejer hele tiden om vores indsat er god nok og om der er områder vi kan nytænke eller tiltag, som kan skabe bedre resultater i forhold til økologi, dyrevelfærd og bæredygtighed.

    IMG_5872    IMG_5870

 

Fokus på robuste grise – 10 ugers fravænning

Vi arbejder med mange forskellige tiltag. Her vil vi blot for at vise tankegangen bag vores virksomhed nævne nogle af dem.

10 ugers fravænning spiller en central rolle i poppelgrisekonceptet. Vi tror på, at 10 ugers fravænning giver stærkere og mere sunde grise ved fravænning. Zink tilsættes i dag foderet ved fravænning, både i økologisk og i konventionel svineproduktion, for at undgå diarre.  Zink er i søgelyset, fordi dette grundstof kan være med til at fremme forekomsten af antibiotikaresistens i grisene og fordi jorden, via gyllen, tilføres for store mængder zink.  Vi har i dag en produktion uden brug af zink.

Når vi arbejder med 10-ugers fravænning, betyder det, at grisene vejer mellem 23 og helt op til 31 kg i gennemsnit ved fravænning. Gennemsnitsvægten afhænger lidt af årstiden. Det betyder at en fravænnet gris skal vokse ca. 95 kg inden den er klar til slagt. Vi forventer en daglig tilvækst på ca. 1 kg. Det betyder, at vi skal have 5 ejendomme med slagtegrise, hvis vi vil praktisere en konsekvent alt ind / alt ud produktion. der er 15 uger mellem at grise indsættes på den enkelte ejendom, og 3-ugers holddrift.

Da 10 ugers dieperiode er et væsentligt element i konceptet, betyder overgangen til ren poppelgriseproduktion også et større pres på faremarkerne. Det kan imødegås enten ved at udvide arealet med faremarker eller nedsætte antallet af søer. Vi har valgt den sidste model, og har således nedsat vores samlede antal af søer fra 2000 til 1500.

 

Smågrise i popler        IMG_8369

Forsøg med kuldudligning

Vi vil gerne have fokus på alle grisene. Det kan dog være svært at holde fokus på den enkelte gris, når pattegrisene løber rundt i store flokke på faremarken. Det er imidlertid vigtigt at kende mere til de faktorer, som afgør, om grisen trives godt i hele sit liv. Langt de fleste pattegrise får kun mælk hos deres egen mor, men nogle gange er det nødvendigt at flytte pattegrisene til en anden so. Dette kaldes kuldudligning. Vi øremærker for tiden nogle disse pattegrise både for at se, om de vokser lige så godt som de andre og for at se, om de har større risiko for at dø i forhold til de andre pattegrise. På denne måde får vi mere viden om den langsigtede effekt af at flytte grisene.

“Sådanne aktiviteter kræver konstant opfølgning og kontrol for at få brugbare resultater ud til sidst. Det er samtidig også nødvendigt, hvis vi fortsat skal udvikle produktionen både i forhold til bæredygtighed og i forhold til økonomi.” Niels Peter, dyrlæge

IMG_9688        IMG_9650

Alt ind – alt ud i slagtegrisestaldene

De sidste par år har vi haft gode erfaringer med at køre efter ‘alt ind – alt ud’ princippet i vores slagtegrisestalde. Det vil i vores tilfælde sige, at en ejendom tømmes helt for slagtegrise inden stalden vaskes, kalkes og fyldes med grise igen. Årsagen er dels, at en eventuel smittekæde bliver brudt og at de generelle erfaringer er at alt ind /alt ud har en positiv indvirkning på tilvækst og foderudnyttelse. Man kan ikke helt undgå sygdom, men vi vil gerne reducere vores medicinforbrug mest muligt ved at behandle grisene godt. Det er velkendt, at hvis man tømmer staldene helt, inden man sætter nye ind og samtidig undgår at blande grisene i forskellige aldre så giver det langt mindre belastning af grisene.

       

Ud over det produktionstekniske, betyder alt ind / alt ud også, at vi har en unik mulighed for at afprøve nye tiltag på de enkelte ejendomme og vi kan få præcise målinger på hvilken betydning indsatsen har for grisenes præstation. Det kan f.eks. være afprøvning af forskellige fodermidler, forskellige indretning af grisenes hvile- og aktivitetsområder m.v. Når alle grise er vejet både ved indsættelse i stalden og ved slagt, og vi har præcise målinger på det samlede foderforbrug i stalden, får vi således helt præcise data på hvad forskellige tiltag har af betydning for grisenes præstation. Den mulighed er vi meget glade for at arbejde med, og vi er overbevist om, at de forskellige eksperimenter vil føre til nyttig viden, der kan udnyttes til at etablere endnu bedre forhold for grisene.