Vores fælles fremtid
Som familie trives vi på landet, og med det liv, som landbruget medfører. Arbejdsmæssigt kunne vi ikke tænke os noget bedre. Et arbejdsmæssigt attraktivt liv for os betyder et miks af praktisk landbrugsarbejde, strategisk udvikling, direkte forbrugerkontakt, økonomisk styring, plads til ferie og meget mere. Vi vil gerne fortælle lidt om vores tanker og forståelse af begrebet bæredygtighed.
Begrebet bæredygtighed blev for alvor introduceret i ”Vores Fælles Fremtid” - den såkaldte ”Brundtland-rapport” fra 1987. Heri lød definitionen: ”En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare” (Brundtland 1987).
"I Danmark er vi så heldige at bo midt i et ’smørhul’. Vi bor på en lille plet i verden, hvor vi har mulighed og overskud til, at tænke på og tage hensyn til den verden, vi kun har til låns. Hvis det ikke kun skal være tom snak, er vi forpligtet til at gå foran." Bertel Hestbjerg
For os handler bæredygtighed om at tage ansvar. Ansvar for den virksomhed, vi driver, for de mennesker og dyr, der er en del af vores hverdag, og for den natur og de ressourcer, vi efterlader til kommende generationer. Vi tror ikke på en fuldstændig kompromisløs tilgang til bæredygtighed. De fleste af os er ikke parate til at droppe ferierejsen, motoriseret transport, køb af nyt tøj eller en god middag med kød på tallerkenen.
Tænker vi os om og ændrer vores forbrugsmønster, så kan vi stadig få opfyldt langt de fleste af vores behov og samtidig minimere det samlede pres på klodens ressourcer og naturen omkring os. Det er i denne kontekst, at vi i Hestbjerg Økologi forsøger at forme vores landbrug.



Bæredygtighed - de tre bundlinjer
Bæredygtighed, i forbindelse med landbrug handler ofte om ”de tre bundlinjer”: Den økonomiske, den sociale og den miljømæssige. For os hænger de tre bundlinjer uløseligt sammen. En virksomhed kan ikke være langsigtet bæredygtig, hvis økonomien, medarbejdernes trivsel eller hensynet til miljø og natur bliver forsømt.
Vi kommer formentlig ikke til at producere co2 neutralt kød, men med det rette fokus kan vi komme langt.
En produktion, hvor medarbejdere og dyr trives. Hvor vi levner plads til naturen og forsøger at optimere levestederne for dyr og planter og hvor vi samtidig har en økonomisk sund forretning, der giver råderum til en kontinuerlig udvikling i en stadig mere bæredygtig retning.



Socialt bæredygtig
For at kunne forfølge vores mål, har det været et middel at få en relativ stor produktion med mange medarbejdere tilknyttet. Med mange medarbejdere følger også et stort ansvar for andre menneskers trivsel.
"Vi er meget bevidste om, at vores medarbejdere - uden sammenligning - er vores vigtigste ressource."
Vi har i dag omkring 30 medarbejdere/kollegaer i tre teams der varetager driften på 8 gårde. Vores sociale ansvar handler om at skabe en god arbejdsplads for mange forskellige mennesker. Det var først med den australsk/amerikanske psykolog George Elton Mayos eksperimenter for små 100 år siden, at der opstod en spirende erkendelse af, at en virksomheds økonomiske resultat, hænger direkte sammen med den sociale trivsel blandt medarbejderne. I 1960-erne begyndte de store virksomheder at tale om Human Ressource og Human Ressource Management. På et landbrug, hvor der oftest er et meget begrænset antal ansatte, handler den sociale bundlinje både om de ansatte og ejerfamiliens sociale trivsel.
Vi er dybt afhængige af, at vores medarbejdere møder ind hver eneste morgen, med en lyst til at tage fat og gøre en forskel. Det er ikke nogen kunst om foråret, når fuglene synger og arbejdet foregår i T-shirt, men det er imponerende i december, når det har været gråt og vådt i et par måneder, græsset bliver afløst af mudder på grisemarkerne, og når der skal skiftes våde underbukser i frokostpausen, selvom regntøjet bliver brugt. Overenskomstmæssig løn og rimelige/tidssvarende arbejdsforhold er vigtige grundpiller. Resten - det sociale samspil i det enkelte team, kvartalsmøder, fester, arbejdsmæssige udfordringer, de rette opgaver til den enkelte medarbejder, osv. er noget, vi hele tiden skal arbejde med.
"Et godt arbejdsmiljø er med til at tiltrække, fastholde og udvikle kompetente medarbejdere, der, via motivation og engagement, bidrager til en stærk og bæredygtig udvikling."
Hvis vi som ejere, oprigtigt, godt kan lide den enkelte medarbejder – og det kan vi - og når vi kan se, at de smiler, hvis vi kommer forbi, så er det en god indikator for, at den sociale trivsel er nogenlunde på sporet.



Miljømæssigt bæredygtig
Vi har altid haft et stort fokus på grisenes velfærd. I dag tænker vi i stigende grad også biodiversitet, jordens frugtbarhed, træer og planter samt recirkulering af ressourcer ind i vores produktion. Miljømæssig bæredygtighed handler for os om at skabe en landbrugsproduktion, hvor vi tager hensyn til både dyrene, naturen og de ressourcer, vi er afhængige af.
"Vi ved, at det er en proces, som vi aldrig bliver færdige med. Der vil altid være flere tiltag og nye områder, hvor vi kan gøre en forskel og blive endnu dygtigere."
I en tid med fokus på dyrevelfærd og et folketingsvalg der i 2026 blev kaldt 'Et svinevalg' er det fortsat vores klare mål at bidrage til den grønne omstilling og formidle åbent om, hvordan vi producerer vores økologiske grise. Hvor hurtigt vi kommer til at levere på ”den grønne omstilling” vil afhænge af flere forhold. Det vil grundlæggende være en kombination af, hvor hurtigt vi opnår et højt nok vidensniveau om de forhold, vi gerne vil ændre og vores økonomiske formåen i forhold til at få de forskellige tiltag implementeret. Heldigvis er ikke alle tiltag, som styrker vores bæredygtighed, nødvendigvis noget, der koster mange penge. Nogle gange er der faktisk penge at spare, og andre gange er det bare at bryde med vanetænkning. Visse bæredygtige tiltag er udbredt til hele branchen, simpelthen fordi der udvikles løsninger/processer, der erstatter gammelkendt teknologi.



Økonomisk bæredygtighed
Økonomisk bæredygtighed og landbrug er en vanskelig størrelse. Utallige landbrug gik fra at være særdeles solide virksomheder i 2006 til 3 år senere at være teknisk insolvente. Årsagen var en halvering af jordpriserne i kølvandet på finanskrisen.
"I landbruget synes det i de fleste driftsgrene, næsten at være en lovmæssighed, at gode år afløses af tilsvarende dårlige."
En periode med gode priser lokker lynhurtigt andre landmænd til at omstille deres produktion. Herefter følger overproduktion og deraf faldende priser. Først når et ”passende” antal landmænd igen er stoppet med at producere den pågældende vare – frivilligt eller som følge af konkurs – vil priserne rette sig igen. Derfor er fokus på soliditet, likviditet og risikospredning altid vigtigt.
Vi, de der har været med i økologisk svineproduktion i en årrække, har oplevet flere af disse elevatorture. Uheld eller sygdom i produktionen på et tidspunkt, hvor priserne er i top, kan vise sig fatalt. I Hestbjerg Økologi har vi været begunstiget af et relativt stabilt produktionsniveau og har derfor også haft glæde af de perioder, hvor indtjeningen har været høj. Vi har en tro på, at der er et marked for økologisk kød fra dyr, der har haft et værdigt liv, og som kommer fra landbrug med fokus på alle tre bundlinjer i bæredygtighedsbegrebet, også i fremtiden vil have en plads hos et betydeligt antal forbrugere.



Bæredygtighed og dyrevelfærd er i centrum hos os. Vi tror på et landbrug, der ikke er afhængig af GMO’er og kemi.
Ethvert udviklingstiltag på vores gård bliver først gennemført, når vi har en klar vurdering af, hvordan det bidrager til vores overordnede målsætning om en stadig mere bæredygtig produktion. ”








