Et dyrevelfærdsteam med egen staldudvikler og dyrlæge

"Man kan ikke helt undgå sygdom, men med robuste gener TN70, rettidig omhu og forebyggelse har vi reduceret medicinforbruget til det minimale. Vores grise skal have det godt." Bertel Hestbjerg

Selvom den økologiske produktion af grise i mange henseender lever op til de økologiske målsætninger om bæredygtighed og bedre dyrevelfærd, så er der altid muligheder for forbedringer. Vi overvejer hele tiden om vores indsat er god nok og om der er områder vi kan nytænke eller tiltag, som kan skabe bedre resultater i forhold til økologi, dyrevelfærd og bæredygtighed.  De enkelte medarbejdere er hver dag med til at nytænke og udvikle vores produktion. Og så har vi et 'Dyrevelfærdsteam' bestående af vores egen dyrlæge Niels Peter Baadsgaard og vores staldudvikler Søren Peter Hansen.

"To have our own veterinarian mens mor controle about the sows life, more advice and better nursering … happy sows" Christina, ansvarlig for løbe- og drægtighedsafdelingen på St. Hestbjerg

I det økologiske regelsæt fremgår det, at hvis en gris bliver syg, skal den tilses af en dyrlæge inden en evt. behandling. Baggrunden for denne regel er, at man dels vil sikre en korrekt behandling af den enkelte gris i tilfælde af sygdom, men også fordi man i den økologiske produktion ønsker, at der skal være fokus på forebyggelse og på at reducere brugen af antibiotika mest muligt.

"I tilfælde af sygdom er det vigtigt, at der hurtigt gribes ind både fordi det øger chancen for helbredelse hos det enkelte dyr, men også fordi sygdommene ofte smitter mellem grisene. Jeg kommer næsten daglig i alle besætninger og har en daglig dialog med mine kollegaer og jeg tror på, at det på sigt vil betyde bedre sundhed og et lavere medicinforbrug hos grisene." Niels Peter, dyrlæge

Søren Peter er tidligere svineproducent med egen gård og herefter har han arbejdet som sælger af staldinventar for Domino A/S. Søren Peter er specialist i sorteringsvægte. Søren Peters fornemste opgave er at iagttage grisenes adfærd og komme med forslag til, hvordan staldene kan justeres for at opnå endnu større trivsel og dyrevelfærd.

"Jeg er opdraget til konventionelt landbrug, men hvis jeg skulle have grise i dag, blev de økologiske." Søren Peter, staldudvikler

Søren Peter har af sine kollegaer fået tildelt kælenavnet Sankt Peter og de ser frem til, at den hvide Berlingo uanmeldt svinger ind på gårdspladsen. Søren Peter har stor tålmodighed. Han kan iagttage grisene i flere timer for at finde ud af, hvad der evt. stresser dem og herefter finde den helt rigtige løsning. Søren Peter har en vigtig opgave i at kigge på grise og indgå i en god dialog med kollegaerne om, hvilken indsats der er bedst at gennemføre.

Økologisk Nu har skrevet en artikel om Søren Peters 'Grisekiggeri' og arbejde med dyrevelfærd: 'Sankt Peter holder øje med dyrevelfærden på Hestbjerg Økologi'

Søren Peter er ekspert i udsorteringsvægte. Udsorteringsvægtene er et vigtigt redskab i stier med mange grise. Udsorteringsvægten kan indstilles til at lukke de grise der er store nok til slagt i en en separat boks. Grisene er vant til at gå igennem vægten og det betyder, at grisene stille og roligt og uden stress bliver udsorteret. Opdager en medarbejder, at en gris har brug for behandling opmærkes grisen med en farve på ryggen. Næste gang grisen går igennem udsorteringsvægten bliver den lukket i en separat stiplads. På den måde sparer medarbejderen tid og kræfter på at drive grisen ind i en stiplads og grisen bliver ikke urolig og stresset.

Niels Peter har arbejdet i ti år som praktiserende dyrlæge. I en periode var han  forskningsassistent ved landbrugets forskningscenter i Foulum, inden han fra 2005 til 2014 havde titel af forskningschef ved Videnscenter for Svin i Skejby. Niels Peters vigtigste opgave er at sikre, at forebygge således, at grisene trives og ikke skal behandles. Grisene skal have det så godt, at behandling bliver unødvendigt.

"Nøgleordet er robusthed. Det giver færre syge dyr, og når du samtidig tilgodeser flest muligt af grisens basale behov, får de også et større vækstpotentiale." Niels Peter, dyrlæge

Den daglige dialog mellem Niels Peter og kollegaerne sikre, at de grise der har brug for behandling får behandling. Observeres en syg gris, som grisepasserne ikke selv kan håndtere, kontaktes Niels Peter. Niels Peters arbejde har også stor betydning for de øvrige medarbejderes trivsel, da det altid er godt at have en kollega at sparre med, hvis der opstår udfordringer. Det skaber også glæde hele tiden at finde forebyggende tiltag og at arbejde med nysgerrige, sunde og raske grise. Det er vigtigt at understrege, at antibiotika forbruget blandt økologiske grise er markant lavere end blandt konventionelle grise. Dette skyldes ikke underbehandling af grisene, men at de økologiske systemer er bedre for grisenes trivsel og sundhed. Dette har Økologisk Nu skrevet en artikel om: 'Økologiske grise får sjældent antibiotika'. 

Økologisk Nu har skrevet en artikel om artikel om 'Egen dyrlæge sikrer bedre dyrevelfærd for Bertels grise'.

Niels Peter er aktiv i forhold til at udvikle produktionen af grise i Danmark. Han er bekymret for, at svineproduktionen er en tikkende pandemibombe, der kun venter på at eksplodere. De stigende besætningsstørrelser giver ideelle betingelser for opformering og for mutationer. Risikoen stiger yderligere grundet den manglende sektionering og de mange flytninger af grisene internt i systemet. Sektionering er et gammelt princip, som kort fortalt går ud på, at grisene opdeles i batches/grupper, som følges ad fra fødsel til slagtning. Hvis grisene ikke blandes med andre, opnår man en ensartet immunitet, og man reducerer den fysiologiske stress hos dyrene. Mængden af sygdomsspredning falder, og gruppen bliver robust over for smitte. Produktiviteten stiger.

I dansk svineavl har man som mål, at soen skal føde flere grise. En so føder i dag totalt 20 grise i gennemsnit. Mange føder flere. Hun har ’kun’ patter til 12-14 grise, så der skal hele tiden flyttes pattegrise og søer rundt i systemet for at skaffe mælk til disse ekstra dyr. De mange flytninger betyder, at sektioneringen ikke kan opretholdes, fordi søer fra andre hold skal agere ammetanter for de ekstra grise. Et yderligere aspekt, som er kritisk i forhold til spredning af smitte, er den faldende fødselsvægt. Soens livmoder har naturligt en begrænset kapacitet, og med det stigende antal fostre falder fødselsvægten. Det betyder, at mange pattegrise i dag fødes med en vægt helt ned til 600-700 gram, hvilket er mindre end halvdelen af den normale fødselsvægt. Den lave fødselsvægt øger grisenes modtagelighed for infektioner, da immunsystemet ikke vil være færdigudviklet ved fødslen. Dette giver ideelle betingelser for opformering og at danne nye mutationer

Niels Peter har skrevet et debatindlæg i Information. Her redegør han for hvorfor 'Svineproduktionen er en tikkende pandemibombe, der kun venter på at eksplodere 

Læs om, hvorfor Hestbjerg Økologi har valgt først at fravænne pattegrisene, når de er ti uger gamle i afsnittet 10 ugers fravænning. 

Vi arbejder med mange forskellige tiltag. Her vil vi blot for at vise tankegangen bag vores virksomhed nævne nogle af dem.

10 ugers fravænning spiller en central rolle i poppelgrisekonceptet. Vi tror på, at 10 ugers fravænning giver stærkere og mere sunde grise ved fravænning. Zink tilsættes i dag foderet ved fravænning, både i økologisk og i konventionel svineproduktion, for at undgå diarre.  Zink er i søgelyset, fordi dette grundstof kan være med til at fremme forekomsten af antibiotikaresistens i grisene og fordi jorden, via gyllen, tilføres for store mængder zink.

"Vi har i dag en produktion uden brug af zink." Niels Peter, dyrlæge

De sidste par år har vi haft gode erfaringer med at køre efter 'alt ind - alt ud' princippet i vores slagtegrisestalde. Det vil i vores tilfælde sige, at en ejendom tømmes helt for slagtegrise inden stalden vaskes, kalkes og fyldes med grise igen. Årsagen er dels, at en eventuel smittekæde bliver brudt og at de generelle erfaringer er at alt ind /alt ud har en positiv indvirkning på tilvækst og foderudnyttelse. Man kan ikke helt undgå sygdom, men vi vil gerne reducere vores medicinforbrug mest muligt ved at behandle grisene godt. Det er velkendt, at hvis man tømmer staldene helt, inden man sætter nye ind og samtidig undgår at blande grisene i forskellige aldre så giver det langt mindre belastning af grisene.

Ud over det produktionstekniske, betyder alt ind / alt ud også, at vi har en unik mulighed for at afprøve nye tiltag på de enkelte ejendomme og vi kan få præcise målinger på hvilken betydning indsatsen har for grisenes præstation. Det kan f.eks. være afprøvning af forskellige fodermidler, forskellige indretning af grisenes hvile- og aktivitetsområder m.v. Når alle grise er vejet både ved indsættelse i stalden og ved slagt, og vi har præcise målinger på det samlede foderforbrug i stalden, får vi således helt præcise data på hvad forskellige tiltag har af betydning for grisenes præstation. Den mulighed er vi meget glade for at arbejde med, og vi er overbevist om, at de forskellige eksperimenter vil føre til nyttig viden, der kan udnyttes til at etablere endnu bedre forhold for grisene.