Poppeltræer, mirabel, aronia, sitkagran …

Grisen er oprindelig et skovdyr - vi har valgt at give skoven tilbage til grisene

Grisen har været tæmmet af mennesker helt tilbage til bondestenalderen.  Oprindeligt er grisen et skovdyr, der elsker at rode i jorden mellem træerne. I fri natur ville grise brugen 6-8 timer på rode-adfærd hver dag. Grisene er nysgerrige, sociale og meget intelligente pattedyr. De er på nogenlunde samme niveau som chimpanser, hunde, hvaler og delfiner.

Har grisene ikke mulighed for at udleve deres instinkter, behov og udføre deres normale adfærd kan det føre til, at grisene bliver stressede og frustrerede. Grise der ikke trives kan reagerer med hale- og ørebid, apatisk adfærd og i værste tilfælde kannibalisme. De økologiske grises lange haler er en indikator for, at grisene trives.

Vi ønsker at skabe leveforhold, hvor grisen kan udfolde sin rode-adfærd og bruge sine instinkter. Derfor har vi opbygget vores folde på markerne og vores stalde, så vi skaber mulighed for, at grisene både kan være sociale og udleve deres nysgerrighed og naturlige instinkter. Kort sagt gøre det, der er naturligt for en gris.

So i Poppeltræer med pattegrise. Køb ind med hjertet. Dyrevelfærd.

Skoven tilbage til grisene

Derfor har vi valgt at plante skov med både popler, graner og frugttræer på mellem 25 og 30 % af arealet på faremarkerne. Skoven skaber skygge om sommeren, hvilket er godt, da grisene ikke trives ved høje temperaturer. Når stærk varme kombineres med tidspunktet for søernes faring (fødsel) kan det give velfærdsmæssige udfordringer. Træer som en integreret del af farefolden betyder, at vi blot lader søerne vælge om de vil bygge rede og fare under træernes skygge, eller om de foretrækker hytten.

Grisene i vinterlandskab

I de varme perioder tager  grise-passerne en ekstra rundtur på faremarken sent om aftenen og tidligt om morgenen. Det er vigtigt, at vi finder de nyfødte grise og får dem flyttet i sikkerhed i hytten før krager og ravne finder ”spisekammeret”. Når først selve faringen er overstået er det heller ikke noget problem at flytte dyrene tilbage til hytten. Det er selve farings-sekvensen - hvor soen yder et kæmpe arbejde – der kan føre til velfærdsproblemer for soen, når temperaturen er alt for høj.

Grisene på faremarken bag træer

Grisene efterlader meget af deres gødning mellem træerne

Grisene opholder sig meget mellem træerne og efterlader derfor også naturligt en stor del af deres gødning mellem træerne. Træerne er med til at binde kvælstof og andre næringsstoffer, så risikoen for miljøforurening fra grisemarkerne mindskes. Specielt har træernes dybe rødder og lange vækstsæson en positiv betydning i miljøregnskabet.

Tanken er, at vi om nogle år, når træerne er omkring 20 år gamle, vil ”høste” poppeltræerne i ca. 2 meters højde. Så vil der i løbet af ét år dannes en ny krone, der kan give skygge til grisene samtidig med at der stadig vil være den kraftige stamme som kan holde til at soen kløer sine op mod 300 kg tunge krop op ad stammen.

Skov af poppeltræer

Træerne skaber skygge

Søerne farer på faremarken hele året rundt.  Om vinteren er det vigtigt med god strøelse i de isolerede hytter, så soen og pattegrisene kan ligge tørt og lunt og om sommeren er det vigtigt med skygge og sølehuller.  

Grisen kan ikke sved som et menneske. Derfor er det vigtigt, at den kan finde skygge, og at der er etableret sølehuller, hvor den kan blive nedkølet. Mudderet fra sølehullerne fungerer også som solcreme og beskytter grisene mod skoldning.  

Træerne giver skygge til grisene om sommeren og når det er varmt lægger de sig ind under poplerne.  Når soen farer – hvilket er en krævende opgave - er det vigtigt, at hun ikke får det for varmt. Vi kan se, hvordan søerne søger ud mellem træerne og farer på den kolde jord på varme dage og nætter.  Det gør de også i naturen. Når soen har faret flytter vi pattegrisene ind i hytten og sætter forgården foran hytten, så pattegrisene ikke bliver væk i det høje græs.  Efter 8-10 dage fjerner vi forgården og så kan pattegrisene løbe under tråden og besøge de andre pattegrise og ind mellem poplerne. Pattegrisene løber ofte og leger i store flokke  og de elsker at rode mellem poplerne og drøne af sted ned mellem rækkerne.

Grisene i skoven

Poppeltræer og miljø

Når noget af græsarealet skiftes til et areal med træer, betyder det også, at vi kan mindske udvaskningen af næringsstoffer fra grisemarkerne. Alle planter udnytter/optager grisenes gødning, men selvsagt kun i vækstperioden. Træerne har dels en lang vækstsæson og dels dybe rødder, der om foråret – når der igen kommer gang i væksten – bedre kan opsamle den gødning som grisene har afleveret i løbet af vinteren.

Om nogle år kan vi desuden tynde i træerne og høste økologisk dyrket bioenergi.

Bælterne med træer skaber et visuelt smukt landskab

Bælterne med træer er med til at bryde billedet af store marker med metalhytter. Det giver alt andet lige et helt andet visuelt udtryk at se ud over en mark med bælter af træer med hytter imellem, end når der kun er hytter.

Flere vilde dyr og større biodiversitet

En vigtig  sidegevinst ved bælterne med træer er, at vi har oplevet en markant fremgang i bestanden af f.eks. agerhøns og hare. De trives åbenbart godt inde på grisemarkerne, hvor hegnet beskyttet dem mod ræven og hvor der et varieret miljø med græs, korn og træer.

Vi har ikke lavet en videnskabelig undersøgelse af biodiversiteten. Vi er dog sikre på, at bælterne med træer sammen med de vandhuller vi har etableret og alle de 'skæve' hjørner vi har plantet til skaber bedre plads til det vilde dyreliv og større biodiversitet.

Poppeltræ

Dyrkning af Poppeltræer

Vi har plantet 40 hektar med træer til grisene.  Der er plantet mellem 1500 - 1800 træer pr. hektar dvs. ca. 66000. Træerne står i lange bælter ned over markerne. Da vi startede tilplantningen, plantede vi kun poppeltræer. Vi valgte poppeltræer fordi de er robuste og hurtigt-voksende – og så vil også kunne nå at få glæde af dem imens vi endnu er på gården. Nu er vi begyndt at plante andre træer og buske. Det skyldes, at vi gerne vil skabe større variation og det ser også lidt trist ud, når alle poplerne taber deres blade om vinteren. Derfor er vi begyndt at plante forskellige træer:  15 % gran, 15 % æbler, nødder, mirabelle og aronia/surbær og 70 % popler. Vi ved allerede nu, at poplerne og granerne kan holde til grisene. Det ser også ud til at mirabelletræerne og aronia har styrke til at overleve, men vi er spændte på om æbletræerne og nødderne kan holde til, at en so på 300 kg gnubber sig op af dem. Vi kan se, at det ikke ser alt for lovende ud med æblerne og nødderne fordi grisene gerne vil grave dem op.

Det er meget vigtigt, at poplerne holdes helt rene de to første år. Når poplerne er to år lukker vi smågrisene ind til poplerne. De roder og graver og er med til at holde poplerne rene for ukrudt. Da vi tidligere havde fravænning allerede ved 7 uger kunne pattegrisene lukkes ind til poplerne efter et år. Efter yderligere tre år lukker vi søerne ind til poplerne.