Wellness og grovfoder med økologiske rodfrugter

Alle grise kommer på stald når de er 10 – 12 uger gamle (en gris bliver typisk 22 - 24 uger inden den slagtes). I staldene har grisene mere end 3 gange så meget plads som en konventionel gris. De har et soveareal med masser af halm eller anden strøelse samt et spiseområde, der er under tag. Her foruden har de en stor udendørs løbegård, hvor halvdelen er overdækket. Ovenstående er standardindretningen for en stald til økologiske grise, og også en skabelon som vi følger, når vi laver Poppelgrise fra Hestbjerg og Bertels Grise. Herudover har grisene adgang wellness områder, hvor grisene kan rode med trynen i muld og flis.

Hos os indretter vi store stier på 600 – 800 m2. De store stier har nogle fordele, da de giver mulighed for at vi kan ”lege” med indretningen og indrette forskellige aktivitetsområder i stien. De store flokke af grise har den ulempe, at de kræver mere af den daglige pasning, da det kan være en udfordring at overskue samtlige grise i stien.

Vi har lavet nogle særlige tiltag i forhold til slagtegrisene. Samtidig er det et område, hvor vi de kommende år, forventer at udvikle endnu en række nye tiltag.

"Vi ønsker at skabe leveforhold, hvor grisen kan bruge sine instinkter og gøre det der er naturligt for en gris." Bertel Hestbjerg

Dyrevelfærd er i centrum hos os og grisene har krølle på halen - men det kræver en stor indsats. Økologiske grise må ikke halekuperes og bliver grisene stressede, så kan de finde på at bide i hinandens haler. Det kan opstå lynhurtigt, så det handler om rettidig omhu. Grisenes haler viser os om grisenes trives - en krølle på halen er et parameter for om grisen har det godt.

En økologisk gris skal tilbydes grovfoder. Det kan nogle gange opfattes som et lidt besværligt tiltag, der egentlig mest er noget ”bøvl”. Vi har valgt at angribe området positivt (når vi nu alligevel skal bøvle med grovfoderet).

Derfor har vi indgået en aftale med DanRoots, der er en stor virksomhed, som forsyner detailhandlen i flere lande Nordeuropa, med økologiske rodfrugter (gulerødder, rødbeder, jordskokker, persillerødder, pastinak mv). I denne produktion er der en forholdsvis stor frasortering af rodfrugter som enten er for store, for små, skæve, revnede eller …

Vi køber 30 tons økologiske rodfrugter om ugen. Det er rigtig mange rodfrugter og betyder, at hver so får 1,2 kg dagligt og hver slagtegris får ca. 400 gram.

Det har vi valgt, fordi vi kan se at grisene elsker gulerødder og rødbeder og fordi vi endnu engang er blevet bekræftet i at glade grise trives bedre. Og at grise der trives betyder større arbejdsglæde og flotte produktionstal. Grisene elsker rodfrugter og det er god beskæftigelse for grisene, da det tager tid at gnaske sig igennem en rødbede eller gulerod. Kun i de 3 varmeste sommermåneder må grisene nøjes med ensilagen, da rodfrugterne allerede efter én dag begynder at rådne når temperaturen er for høj.

Der er ingen tvivl om, at et frit liv på marken er svært at konkurrere mod, når vi ved 10 uger vælger at tage grisene på stald. De store stier og en prioritering af grovfoderet skal være med til at kompensere for livet på marken/skoven.

Et andet – og måske det væsentligste – tiltag, er indretning af et ”wellness-område” i hver sti. Wellness-området er et 45 – 55 m2 stort legeområde, hvor vi 3 gange om uden tildeles lyngflis eller kompost, som grisene elsker at rode i. Lyngflis er et materiale som vi køber når staten plejer de vestjyske hedearealer.

I gamle dage slog bønderne lyng på heden. Lyngen brugte man som vinterfoder til køerne. Ikke et særlig næringsrigt foder, men køerne kunne overleve på lyngen. Dette er der ikke længere nogen som praktiserer. Det betyder at lyngen, når den bliver gammel, visner og formulder på heden. Derved bliver den sandede hedejord beriget med næringsstoffer, der betyder at andre planter som græsser, fyr og birk kan trives og udkonkurrere lyngen. I et forsøg på at bevare arealer med lynghede, har man lavet en maskine som ”skræller” det øverste muldlag af heden (for igen at komme ned til den rå sand). Sammen med muldlaget høstes de græsser og buske som står på arealet. Dette miks kalder vi for lyngflis og grisene elsker at rode rundt i materialet.

Det kan være svært ikke at trække på smilebåndet, når man står og ser på hvordan grisene graver i lyngflisen.