Dyrevelfærdskonsulent og egen dyrlæge sikre trivsel
Det vigtigste, når man arbejder med økologiske grise, er rettidig omhu. Medarbejderne og dyrlægens vigtigste opgave er at sikre grisenes trivsel og at forebygge, at grisene bliver syge. Denne indsats skal sikre, at vi er på forkant og sætter ind inden grisene er blevet syge og skal i behandling.
Selvom den økologiske produktion af grise i mange henseender lever op til målet om bæredygtighed og høj dyrevelfærd, så er der altid muligheder for forbedringer. Vi overvejer hele tiden om vores indsat er god nok og om der er områder vi kan nytænke eller tiltag, som kan skabe bedre resultater i forhold til økologi, dyrevelfærd og bæredygtighed. De enkelte medarbejdere er hver dag med til at nytænke og udvikle vores produktion. Og så har vi et 'Dyrevelfærdsteam' bestående af vores faste dyrlæge Inger Morthorst Møller og vores staldudvikler Søren Peter Hansen.
"Dyrlægen kommer hver uge rundt til alle medarbejdere og tilser grisene. Dyrlægen og grisepasserne har en daglig dialog om, hvad kan vi gør nu og her og hvad kan vi gøre på sigt for at sikre god sundhed og trivsel hos grisene."
I det økologiske regelsæt fremgår det, at hvis en gris bliver syg, skal den tilses af en dyrlæge inden en evt. behandling. Baggrunden for denne regel er, at man dels vil sikre en korrekt behandling af den enkelte gris i tilfælde af sygdom, men også fordi man i den økologiske produktion ønsker, at der skal være fokus på forebyggelse og på at reducere brugen af antibiotika mest muligt.
"I tilfælde af sygdom er det vigtigt, at der hurtigt gribes ind både fordi det øger chancen for helbredelse hos det enkelte dyr, men også fordi sygdommene ofte smitter mellem grisene. "
Søren Peter er 'Grisekigger' og 'adfærdskonsulent'
Søren Peter kigger på grise og hans fornemste opgave er at iagttage grisenes adfærd og komme med forslag til, hvordan staldene kan justeres for at opnå endnu større trivsel og dyrevelfærd. Søren Peter er tidligere svineproducent med egen gård og herefter har han arbejdet som sælger af staldinventar for Domino A/S.
"Jeg er opdraget til konventionelt landbrug, men hvis jeg skulle have grise i dag, blev de økologiske." Søren Peter, staldudvikler
Søren Peter har af sine kollegaer fået tildelt kælenavnet Sankt Peter. De ser frem til, at den hvide Berlingo, som Søren Peter kører rundt i svinger ind på gårdspladsen. Søren Peter har stor tålmodighed. Han kan iagttage grisene i flere timer for at finde ud af, hvad der evt. stresser dem og herefter finde den helt rigtige løsning. Det kan lyde, som en meget enkel opgave bare at side og kigge på grise, men det er en meget vigtig opgave, da det øger dyrevelfærden markant.
Økologisk Nu har skrevet en artikel om Søren Peters 'Grisekiggeri' og arbejde med dyrevelfærd: 'Sankt Peter holder øje med dyrevelfærden på Hestbjerg Økologi'
Brug af medicin kan være en tikkende pandemibombe, der kun venter på at eksplodere
Dyrlæge Niels Peter Baadsgaard er bekymret for, at svineproduktionen er en tikkende pandemibombe, der kun venter på at eksplodere. De stigende besætningsstørrelser giver ideelle betingelser for opformering og for mutationer. Risikoen stiger yderligere grundet den manglende sektionering og de mange flytninger af grisene internt i systemet. Sektionering er et gammelt princip, som kort fortalt går ud på, at grisene opdeles i batches/grupper, som følges ad fra fødsel til slagtning. Hvis grisene ikke blandes med andre, opnår man en ensartet immunitet, og man reducerer den fysiologiske stress hos dyrene. Mængden af sygdomsspredning falder, og gruppen bliver robust over for smitte. Produktiviteten stiger.
I dansk svineavl har man som mål, at soen skal føde flere grise. En so føder i dag totalt 20 grise i gennemsnit. Mange føder flere. Hun har ’kun’ patter til 12-14 grise, så der skal hele tiden flyttes pattegrise og søer rundt i systemet for at skaffe mælk til disse ekstra dyr. De mange flytninger betyder, at sektioneringen ikke kan opretholdes, fordi søer fra andre hold skal agere ammetanter for de ekstra grise. Et yderligere aspekt, som er kritisk i forhold til spredning af smitte, er den faldende fødselsvægt. Soens livmoder har naturligt en begrænset kapacitet, og med det stigende antal fostre falder fødselsvægten. Det betyder, at mange pattegrise i dag fødes med en vægt helt ned til 600-700 gram, hvilket er mindre end halvdelen af den normale fødselsvægt. Den lave fødselsvægt øger grisenes modtagelighed for infektioner, da immunsystemet ikke vil være færdigudviklet ved fødslen. Dette giver ideelle betingelser for opformering og at danne nye mutationer
Niels Peter har skrevet et debatindlæg i Information. Her redegør han for hvorfor 'Svineproduktionen er en tikkende pandemibombe, der kun venter på at eksplodere
Læs om, hvorfor Hestbjerg Økologi har valgt først at fravænne pattegrisene, når de er ti uger gamle i afsnittet 8 ugers fravænning.
Søren Peter er ekspert i udsorteringsvægte
Søren Peter er ekspert i udsorteringsvægte. Udsorteringsvægtene er et vigtigt redskab i stier med mange grise. Udsorteringsvægten kan indstilles til at lukke de grise der er store nok til slagt ud i en en separat boks. Grisene er vant til at gå igennem vægten og det betyder, at grisene stille og roligt og uden stress bliver udsorteret. Opdager en medarbejder, at en gris har brug for behandling opmærkes grisen med en farve på ryggen. Næste gang grisen går igennem udsorteringsvægten bliver den lukket i en separat stiplads. På den måde sparer medarbejderen tid og kræfter på at drive grisen ind i en stiplads og grisen bliver ikke urolig og stresset.
Dyrlægens vigtigste opgave er forebyggelse
Vi har tilknyttet en dyrlæge til Hestbjerg Økologi, som hver uge er rundt på alle gårde og tilse grisene og tale med grisepasserne.
"Nøgleordet er robusthed. Det giver færre syge dyr, og når du samtidig tilgodeser flest muligt af grisens basale behov, får de også et større vækstpotentiale."
Den daglige dialog mellem dyrlægen og grisepasserne sikre, at de grise der har brug for behandling får behandling. Observeres en syg gris, som grisepasserne ikke selv kan håndtere, kontaktes dyrlægen. Dyrlægens arbejde har også stor betydning for de øvrige medarbejderes trivsel, da det altid er godt at have en kollega at sparre med, hvis der opstår udfordringer. Det skaber også glæde hele tiden at finde forebyggende tiltag i stedet for at gribe til behandling, når grisene er blevet syge. Det er fedt at arbejde med nysgerrige, sunde og raske grise. Det er vigtigt at understrege, at antibiotika forbruget blandt økologiske grise er markant lavere end blandt konventionelle grise. Dette skyldes ikke underbehandling af grisene, men at de økologiske systemer er bedre for grisenes trivsel og sundhed. Dette har Økologisk Nu skrevet en artikel om: 'Økologiske grise får sjældent antibiotika'.
Økologisk Nu har skrevet en artikel om artikel om 'Egen dyrlæge sikrer bedre dyrevelfærd for Bertels grise'.