Søren Peter er staldudvikler hos Hestbjerg Økologi
Søren Peter Hansen har en titel som staldudvikler. Hans primære opgave er at iagttage grisenes adfærd og spotte eventuelle grise, som har behov for behandling, og han har blik for, om der er mulighed for at forbedre dyrevelfærden. Det kan for eksempel være ved at ændre staldens fysiske indretning. Det kan også være ved at justere arbejdsrutinerne hos de faste staldteams, som passer grisene.
"Jeg er opdraget til konventionelt landbrug, men hvis jeg skulle have grise i dag, blev de økologiske.", Søren Peter Hansen, staldudvikler
Søren Peter ved meget om grise og han har stor tålmodighed. Hans helt store lidenskab er slagtegrisevægten, som med de rette indstillinger og rutiner skaber ro i stalden. Det er et redskab, som især er ideel i økologiske stalde, hvor flere grise typisk går i samme fold. Med de rette indstillinger på vægten sker udvejning og sortering stille og roligt og uden stress. Udvejningsvægten er med til at skabe gode arbejdsforhold for grisepasserne, da de ikke skal drive rundt med grisene. Med den rette indstilling klarer vægten arbejdet.
Økologisk NU har skrevet en artikel om Søren Peters arbejde med grisene hos Hestbjerg Økologi:
Sankt Peter holder øje med dyrevelfærden på Hestbjerg Økologi.
Små ændringer med stor effekt for dyrevelfærden
Søren Peters styrke er først og fremmest hans praktiske tilgang til produktionen. Og så er han tålmodig. Han kan stå stille og rolig og iagttage grisenes adfærd, indtil han finder den helt rigtige løsning, og se om de skal have behandling for at forbedre dyrevelfærden.
Små ændringer kan have stor effekt og det er vigtigt, at vi opdager og får rettet de forhold der kan påvirke grisene" Søren Peter, Staldudvikler
Derfor har han været med til at udvikle træningsprogrammer, som lærer både det faste staldpersonale og grisene at udnytte hele potentialet i sorteringsvægten. Det er vægten der skal gøre arbejdet, så alt foregår i et roligt tempo og grisene trives.
Et dyrevelfærdsteam med egen staldudvikler og dyrlæge
Søren Peter danner sammen med bedriftsdyrlægen Niels Peter Baadsgaard Hestbjerg Økologis eget 'Dyrevelfærdsteam'. Det er vores mål, at grisene skal have det så godt, at de ikke bliver ramt af sygdom. Grisenes adfærd kan vise, at de skal i behandling for, at vi kan forbedre dyrevelfærden. Dyrevelfærdsteamets fornemste opgave er at forebygge sygdomme hos grisene. her på hjemmesiden har vi et helt afsnit om vores dyrevelfærdsteam: