Gintberg og Hestbjerg

Gintberg og Hestbjerg

I den nye DR-serie ‘Gintberg på gården’ er komikeren Jan i praktik hos det økologiske kvægbrug Salsbjerggård på Sydsjælland. Det er hårdt arbejde og Jan udbryder mange gange “Hold kæft, hvor er jeg træt nu” .

I andet afsnit ‘Kalvekaos og kvægskræk’ er der et lille indslag, hvor Jan, som engang har studeret sammen med Bertel kommer på besøg her på Hestbjerg. Gintberg og Hestbjerg er rundt og fodre og strø grisene, hvilket får Gintberg til at filosofere over om det ikke ville være lettere med en robot der kunne fodre grisene – men nærheden med grisene er hele grundlaget for vores produktion, så Jan foreslog i stedet, at vi mere markant skulle reklamere for, at vores øko grise både er hånd strøet med halm og håndfodrede.

Udsendelserne med ‘Gintberg på gården’ kan ses på DR her

Her kan du se en lille film fra Jan Gintbergs besøg på Hestbjerg.

Husk, at det skal være sjovt at være landmand

Det var både spændende og underholdende at have besøg af Jan. Han havde mange gode ideer og input. En god snak der både var humoristisk, sjov og samtidig seriøs.

I serien komme forbrugerne tæt på landbruget og kan lære om, hvordan fødevare produceres i Danmark. Det er god underholdning samtidig vises det moderne landbrug frem – uden filter og det vil vi gerne. Vi håber, at programmet kan være med til at forbrugerne og landbruget kommer lidt tættere på hinanden. 

Et af Gintbergs vigtige budskaber er: Husk, at det skal være sjovt at være landmand.

Dialogen med forbrugerne

For os betyder den direkte dialog med forbrugerne meget, så det har været fedt med den opmærksomhed programmerne har skabt. Vi har fået mega god respons og mange søde og positive kommentarer og interesserede spørgsmål.

Her kan du læse mere om Hestbjerg Økologisk filosofi og Historie