11 Comments Add yours

  1. Anne Mikkelsen siger:

    Er det muligt at købe en hel slagtet gris hos jer ? Og i så fald hvad er prisen ?
    Vi er en privat familie.

    Med venlig hilsen
    Anne Mikkelsen

    1. Marianne Fløe Hestbjerg siger:

      Kære Anne
      Tak for din besked.
      Vi sælger desværre ikke grise ved stalddøren. Vi har ikke mulighed for at slagte dem og overholde alle de veterinære regler. Nu ved jeg ikke, hvor du bor, men Poppelgrisen fra Hestbjerg kan købes i Kvickly og SuperBrugsen og nogle Dagli’Brugsen. Og som noget nyt sælger Vestkystens Gårdbutik: Houvig Klitvej 77, Houvig, 6950 Ringkøbing grisekød fra Hestbjerg Økologi.

      Jeg håber, at du finder vores kød (-:

      Hilsen Marianne

  2. Hans Ramløv siger:

    Det er intet mindre end imponerende det I gør! Det er også både virkeligt interessant det I skriver om grisenes adfærd. At I har sat jer så meget ind i grisenes biologi og adfærd gør jo for os andre, at de nu får en status som et rigtigt og interessant dyr. Sandt nok er der jo også tale om en produktion, men det er jo et vilkår, men når det gøres på jeres måde er det i hvert fald helt acceptabelt. Jeg er meget imponeret!

    1. Marianne Fløe Hestbjerg siger:

      Kære Hans

      Tusind tak for de rosende ord. De varmer rigtig meget. Vi vil gøre hvad vi kan for også fremadrettet at leve op til din tillid. Kan fortælle, at vi i øjeblikket arbejder meget på at få fremstillet nogle legeredskaber som grisene synes er interessante i længere tid og som kan holde til deres – nogle gange – lidt voldsomme behandling. Det er noget med en “klø-maskine” og en form for vippe som de kan lege med. Mere herom på hjemmesiden senere.
      Kærlig hilsen Bertel

  3. Dina Lysgaard siger:

    Grisen, som ender i køledisken, har den gået med trynen i jorden og under åben himmel?

    1. Marianne Fløe Hestbjerg siger:

      Hej Dina

      Tak for din interesse 🙂

      Alt kød som sælges under mærket “Poppelgris fra Hestbjerg” er fra grise som er født/opvokset på vores gård ved Tim, hvor vi har udviklet en række tiltag som skal forbedre grisenes velfærd i forhold til det almindelige økologiske produktionskoncept.
      Det drejer sig om:
      – pattegrisene bliver ved soen (på marken/skoven) til de er minimum 10 uger gamle
      – der er skov på 30 % af arealet med både popler, graner og frugttræer. Det giver skygge om sommeren og et mere naturligt liv for grisene, der jo oprindeligt er skovdyr
      – de drægtige søer går på marker hvor der ligeledes er plantet skov. de har i vinterhalvåret adgang til et stort areal med jordskokker eller andre rodfrugter som de kan gå rode efter.
      – alle grise kommer på stald når de er 10 – 12 uger gamle (en gris bliver 24 uger inden den slagtes). I staldene har grisene mere end 3 gange så meget plads som en konventionel gris. de har et soveareal med masser af halm, samt et spiseområde, der er under tag. Her foruden har de en stor udendørs løbegård, hvor halvdelen er overdækket. Her tilbydes grisene et friskblandet grovfoder med græsensilage og hakkede økologiske rodfrugter (gulerødder, jordskokker, pastinak, rødbeder mv). Endelig har vi i hver sti indrettet noget vi kalder et wellness-område hvor grisene har et 55 m2 stort legeområde hvor vi 3 gange om uden tildeles lyngflis, som grisene elsker at rode i. Det er et materiale som jeg køber når staten plejer de vestjyske hedeområder.
      Tilbage til dit spørgsmål 🙂
      Grisene går under åben himmel med trynen i jorden i 45 – 50 % af deres liv. Herefter må de nøjes med “delvis” åben himmel og den jord de kan rode i, er noget vi tildeler på et afgrænset område.

      Håber du er tilfreds med svaret. Ellers er du meget velkommen til at vende tilbage.

  4. mads brenøe siger:

    Hej svineproducent
    Hold da op hvor smager jeres kød bare godt! Efter jeres kød er kommet i vores lokale Brugs i København (Vesterbro) har vi ikke købt andet.
    Jeg har selv haft familie, der har produceret højkvalitet økogris, og hos dem skød man grisene i folden mens de spiste for på den måde at undgå stress (som jo går i smagen).
    Hvad gør I for at undgå frygt og stress omkring slagtning?
    Venlig (og taknemmelig) hilsen
    Mads

    1. Marianne Fløe Hestbjerg siger:

      Kære Mads
      Tak for dit spørgsmål.
      Det bedste ville selvfølgelig være aflivning direkte i stien eller på marken. Man kan faktisk også godt finde producenter med meget få grise som praktiserer dette. Men for grise, der er tænkt som et produkt for detailhandlen, ser vi det ikke som et reelt alternativ til slagtning på et slagteri.

      Det er vigtigt, at grisene ikke bliver stressede under transporten både i forhold dyrevelfærd og påvirkning af kødkvaliteten. Der stilles en del krav til transport af dyr. Grisene transporteres i affjedrede landsbiler, der er specialfremstillet til grisetransport og Fødevarestyrelsen stiller bl.a. krav om, at Chaufføren skal have et kompetence bevis i transport af dyr, ligesom der er præcise regler for hvor meget plads den enkelte gris skal have. Det betyder meget, at grisene bliver læsset på en rolig og ordentlig måde. Chaufføren har under kørslen mulighed for at regulere temperaturen på lastbilen. Filmoptagelser viser, at grisene efter kort tid lægger sig ned og giver sig til at sove.

      Generelt kan man sige at mediernes fokus på dyretransport for år tilbage haft stor betydning for, at dyrene i dag transporteres under meget bedre forhold. Selv for os – der går meget op i grisenes livskvalitet – virker de moderne svinetransporter ikke som en voldsom negativ påvirkning af grisenes trivsel.

      Kort sagt, så passer vi på grisene, når de skal transporteres til slagt. Det betyder meget både for grisenes trivsel og for kødkvaliteten og så har det også stor betydning for os, der arbejder med grisene, at vi kan se, at de har det godt og at vi behandle dem ordentligt.

      Håber, at det var svar på dit spørgsmål og igen tak for din besked og fordi I køber svinekød fra vores økologiske grise.

      Hilsen Marianne og Bertel Hestbjerg

  5. John Madsen siger:

    Hej Hestbjerg.

    Mega dejligt at se hvordan i gør det.

    jeg har et par spørgsmål:

    I skriver at soen har ring i næsen.
    Hvor gammel er soen når den får ring i næsen?
    Sætter i selv ringe i eller gør dyrlægen det for jer?

    Mvh John

    1. Marianne Fløe Hestbjerg siger:

      Kære John

      Tak for dit spørgsmål.

      Vi sætter ringe i trynerne på alle avlsdyr. Dvs. de hungrise, der senere bliver til søer. Vi gør det for at beskytte det plantedække der er på jorden på grisemarkerne. Det er lovmæssigt bestemt, at vi har en pligt til at sørge for en plantevækst på grisemarkerne, der kan optage den gødning, som grisene spreder på marken. Sopoltene (de kommende mødre) får ring i næsen, når de er 4-5 måneder gamle og vejer ca. 80 kg. I andre lande har man ikke det samme krav til plantedække på grisemarkerne, men man kan sige, at vi i Danmark har valgt et kompromis mellem miljø og dyrevelfærd. Der er et Ph-D studie i Danmark, der omhandler ringning af søer. her konkluderes det, at selvom ringning er et forholdsvist voldsomt indgreb synes det ikke at påvirke dyrevelfærden voldsomt, når først den umiddelbare ømhed efter, at ringen er sat i har fortaget sig.

      Vi sætter selv ringene i. Det er et indgreb der tager under 20 sekunder.

      Venlig hilsen Bertel og Marianne

  6. Marianne Fløe Hestbjerg siger:

    Thank you for your question. I do not know so much about what you ask for, so unfortunately I can not help you. Sorry

    Greeting
    Marianne Hestbjerg

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *