Ny forskning peger mod, at den økologiske svineproduktion kan have fordele af at anvende moderdyr, der føder færre men større grise end dem, der i dag udbydes.
Små grise fra meget store kuld giver aktuelt problemer med høj pattegrisedødelighed, når søerne farer på friland. Det viste resultater fra en stor undersøgelse gennemført i 2014/2015 i 9 økologiske besætninger. Dødelighed i faremarken var i gennemsnit 29.5 pct. af totalfødte grise. Antallet af fødte grise udgjorde en væsentlig risikofaktor for tidlig pattegrisedødelighed. Så det korte svar er: Ja, der er brug for en anden genetik i faremarken, med søer der føder lidt færre men mere robuste grise. Søerne skal selv kunne passe egne grise uden høj dødelighed, så antallet af fravænnede grise er det samme.
Derfor har Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet i samarbejde med Udviklingscenter for Husdyr på Friland og SEGES-Økologi undersøgt potentialet ved at anvende LY søer (TN70-linjen) fra det hollandsk-norske avlsselskab Topigs Norsvin. Undersøgelsen er gennemført på den økologiske platform ved AU-Foulum. Der blev indkøbt 4-5 mdr. gamle polte fra Norge og Danmark, som efterfølgende er opvokset under identiske forhold. Ved 3. brunst blev alle insemineret med sæd fra samme navngivne Duroc orner fra Danavl. Det var således kun moder-linjen, der var forskellig. I undersøgelsen indgik kuldresultater og detailmålinger på afkommet fra 25 TN70 LY dyr og 22 LY dyr fra Danavl, som blev fulgt gennem deres to første læg.
Læs hele artiklen her.
Dyrenes beskyttelse anbefaler søer der føder færre og stærkere grise: Læs artiklen 'Soen med de stærke unger' her.