Økologisk svinekam fra Hestbjerg Økologi deltog i Local Cooking
Retten ’Gåtur i skoven’ modtog publikumsprisen.
Restaurant Støberiet deltog i konkurrencen Local Cooking med retten "Gåtur i skoven", som bestod af bl.a. ramsløg, rabarber og økologisk svinekam sponsoreret af Hestbjerg Økologi.
De to kokke Karina og Jesper fra Støberiet fik den spændende udfordring at udvikle den bedste ret med lokale råvarer, og fortælle en god historie om retten. For deres indsats modtog de publikumsprisen.
Local Cooking er en regional restaurantkonkurrence, hvor lokale og regionale restauranter dyster om at servere den bedste ret med lokale råvarer og samtidig fortælle det gode budskab om råvarer, historie og kvalitet.
Konkurrencen har til hensigt at styrke samarbejdet mellem – og synligheden af – fødevareproducenter, spisesteder, turismeerhverv og uddannelser indenfor fødevarer og gastronomi. Den sætter samtidig fokus på brugen af lokale råvarer i regionens restauranter for at understøtte bæredygtighed og det lokale erhvervsliv med en effektfuld markedsføring.
Et stort tillykke fra Hestbjerg Økologi.