Her kan du købe Hestbjergs Naturgris

Køb Hestbjergs Naturgrise online hos Gaardmester, som har et eksklusivt samarbejde med Hestbjerg Økologi.
Gaardmester har et eksklusivt samarbejde med Hestbjerg Økologi om online salg af Hestbjergs Naturgris.
Her kan du købe vores økologiske grisekød og få det leveret direkte til din hoveddør.

Her kan du købe Hestbjergs Naturgris: Gaardmester.dk

Naturlighed og dyrevelfærd

Hestbjergs Naturgris er vores nyeste økologiske brand og bygger på en kompromisløs tilgang til naturlighed og dyrevelfærd.
Grisene lever ude hele livet og fødes og vokser op i små familiegrupper.
De går på store folde med kløvergræs, hvor 30-40 % af arealet er beplantet med træer, som giver skygge, læ og skaber en rig biodiversitet.

Økologisk foder og naturlig adfærd

Hestbjergs Naturgris fodres med økologisk korn og proteinafgrøder suppleret med græs, gulerødder, æbler og roer – afhængigt af årstiden.
Derudover finder grisene selv en del af deres føde ved at græsse og rode efter rødder, orme og biller mellem træerne.

Den varierede kost og de mange muligheder for at udfolde deres naturlige adfærd giver grise med en stærk muskulatur og en høj kødkvalitet.

Smagen af et godt griseliv

Kødet er mørt, saftigt og smagfuldt. Hestbjergs Naturgris slagtes lokalt hos Slagter Sørensen i Videbæk, hvor godt håndværk, kvalitet og den rette modning af kødet er en vigtig del af processen.

Prøv det og forbered dig på at det kan være stærkt vanedannende……

Vi arbejder for, at hvis du blev genfødt som gris, ville du ønske, at du havnede her hos os i Hestbjerg Økologi

Traditioner og håndværksmæssig kvalitet

Vores slagtere tager afsæt i stolte håndværksmæssige traditioner. De gør sig umage for at levere spændende og smagfulde produkter.

Hos Hestbjerg Økologi er bæredygtighed, økologi, dyrevelfærd og biodiversitet vores passion.
Vil du læse mere om filosofien og historien om vores slægtsgård med rødder tilbage til 1623 så klik her

Vi anbefaler, at du spiser lidt mindre kød og lidt bedre kød fra dyr der har haft et værdigt liv. 

Passion for økologi og dyrevelfærd

Vi arbejder for, at vores grise skal have et godt griseliv. Grise er intelligente, legesyge og nysgerrige dyr.
Hestbjergs Naturgris har mulighed for at gøre det der er naturligt for en gris.

Hver dag forsøger vi at gøre vores landbrug en lille smugle bedre både for mennesker, dyr og den vilde natur.
Derfor koster vores økologiske grisekød mere end konventionelgrisekød.

Her kan du købe Hestbjergs Naturgris: Gaardmester.dk

Hestbjerg Økologi er vores livsværk

Hestbjerg Økologi drives af os, Marianne og Bertel Hestbjerg. St. Hestbjerg er en gammel familiegård med rødder tilbage til 1623. Bertel er 16. generation på St. Hestbjerg. Her en lille fortælling om St. Hestbjergs historie, hvorfor Bertel valgte, at blive landmand og lidt om hvad der er vigtigt for os i den daglige produktion.

”Vi arbejder for, at hvis du blev genfødt som gris, ville du ønske, at du havnede her hos os i Hestbjerg Økologi”.

Et godt griseliv, glade medarbejdere og plads til naturen 

Vi producerer ikke bare kød, men kød fra dyr som har haft et værdigt og godt liv. Samtidig med, at vi producerer kvalitetskød fra glade grise, er det en prioriteret målsætning at skabe en
god arbejdsplads for vores medarbejdere og at opfører os på en måde, der ikke begrænser kommende generationers muligheder for udfoldelse. Det betyder meget for os, at vi både passer på naturen og skaber plads til naturen og biodiversitet.

Den sandede jord er perfekt til grise på friland

St. Hestbjerg ligger i det sydøstlige hjørne af Idom Sogn, og navnet Hestbjerg kommer oprindeligt af ordet ”æst bjerg”, som betyder det yderste bjerg i sognet. Senere er ”æst bjerg” blevet til Hestbjerg. Sandsynligvis har det således været noget af den sidste jord, der blev opdyrket. Dette passer meget godt med, at jorden ikke er specielt frugtbar og temmelig sandet. Der har tidligere hørt ganske store arealer ind under St. Hestbjerg, men gennem tiden er der udstykket en flere ejendomme fra hovedgården, når døtre eller sønner havde brug for et sted at etablere sig.

I 1996 overtog Bertel gården efter sine forældre Anna og Jens Hestbjerg. Opvæksten på en gammel familiegård skabte en naturlig mulighed for, at Bertel skulle fortsætte traditionen og selv give sig i kast med landbruget. Da Bertel var ung, havde praktisk landbrug  dog ikke den store interesse og han valgte derfor at studere landbrugsøkonomi på Landbohøjskolen i København. Bertel blev uddannet Cand. Agro 1995.

Springet til det praktiske landbrugsliv

Under studietiden først i 90-erne hørte Bertel for første gang om produktionen af frilandsgrise. Samtidig syntes Bertel allerede dengang, at det virkede naturstridigt, hvis vi i Danmark skulle leve af at producere fødevarer til et verdensmarked, hvor eneste betydende salgsparameter er prisen.

Vi tror ikke på, at vi i Danmark kan konkurrere med landbrugsproduktion fra lande hvor jordpriser, lønninger, miljøomkostninger mv. er på et helt andet niveau end herhjemme. Kan vi derimod udnytte vores renomme, og blive et forgangsland, hvor der er styr på arbejdsmiljø, det veterinære sundhedsniveau er højt, der er tjek på medicinhåndtering – og forbrugt, vi har respekt for – og hensyntagen til naturen osv., til at lave et landbrugsprodukt, der ikke alene skal sælges på prisen; så tror vi på, at danske landmænd har en fin chance for at skabe en spændende og økonomisk sund forretning.

Vores kød skal ikke sælges på prisen, men fordi det er kavlitetskød og fordi dyr, mennesker og den jord vi har til låns har det godt.

Disse overvejelser førte til, at Bertel i 1995 – efter endt studie i København – tog springet og gik i kast med det praktiske landbrugsliv. Han startede en produktion med frilandsgrise. De første 3 år i kompagniskab med sin far Jens Hestbjerg. De første år var produktionen baseret på 200 frilandssøer, der så senere i 2006 blev opgraderet til økologisk produktion.

Dyrevelfærd, eget brand og tæt kontakt med forbrugerne

Dyrevelfærd har altid været i centrum for os. Gennem det daglige arbejde med grisene, er der i løbet af årene dukket talrige ideer op til forbedring af forholdene for dyrene. Efter grundig analyse af ”hvor meget dyrevelfærd” de enkelte investeringer/tiltag ville resulterer i har vi, i Hestbjerg Økologi valgt at plukke nogle tiltag ud, som vi har bygget på toppen af et i forvejen godt økologisk produktionskoncept. Disse tiltag er fundamentet for udvikling af poppelgrisen, som du kan læse mere om i afsnittet: Hvad er en Poppelgris.

Den tætte kontakt og dialog med forbrugerne er vigtig for os.

For at lave vores egne brands 'Poppelgrisen fra Hestbjerg' og senere 'Bertels Gris'  og 'Hestbjergs Naturgris' valgte vi med virkning fra 1. oktober 2016 at melde os ud af Danish Crown, Friland og lave vores eget salgsselskab Organic Pork i samarbejde med Randi og Karsten Deibjerg. På det tidspunkt valgte Marianne at opsige sin stilling som skoleleder og 'komme hjem på gården' og hjælpe med alle de nye opgaver der nu opstod - alt lige fra branding, til rundvisninger, til udarbejdelse af foldere, hjemmeside og meget mere.

Bæredygtighed på alle niveauer

Vores mål er at tænke bæredygtighed ind i hele produktionskæden lige fra etablering af bælter med poppeltræer over overenskomstmæssige arbejdsforhold for de ansatte, til recirkulering af grisenes rodemateriale i wellnessområderne og fordring med frasorterede økologiske rodfrugter.

Der er næsten uendeligt mange områder, hvor bæredygtigheden kan løftes med en målrettet indsats.

At skabe arbejdspladser hvor medarbejderne trives er ligeledes en høj prioritet. Trivsel på alle planer betyder større glæde i hverdagen - det skal være sjovt at gå på arbejde hos Hestbjerg Økologi. Nogle dage er smukke og solen skinner, men det kan også regne i flere uger i træk og så skal der være noget der opløfter stemningen.

Det handler om at tænke som en gris…

Det lyder måske underligt, men kan man tænke som en gris og forestille sig, hvad grisen gerne vil og hvad der skaber det bedste liv for grisen, så kan man undgå mange udfordringer. Skal en stor so flyttes fra en fold til en anden, så gælder det om at samarbejde. Ønsker ‘damen’ ikke at flytte sig, så skaber det problemer. Derfor skal vi finde ud af, hvad der kan få soen til at føle, at hun gerne vil hen i den nye fold.

Grisene kommer på stald, når de er minimum 8 - 10  uger gamle (en gris bliver typisk 22 - 24 uger inden den slagtes). I staldene har grisene mere end 3 gange så meget plads som en konventionel gris. De har et soveareal med masser af halm eller anden strøelse samt et spiseområde, der er under tag. Her foruden har de en stor udendørs løbegård, hvor halvdelen er overdækket. Ovenstående er standardindretningen for en stald til økologiske grise, og også en skabelon som vi følger, når vi laver Poppelgrise fra Hestbjerg og Bertels Grise. Herudover har grisene adgang wellness områder, hvor grisene kan rode med trynen i muld og flis.

Hos os indretter vi store stier på 600 – 800 m2. De store stier har nogle fordele, da de giver mulighed for at vi kan ”lege” med indretningen og indrette forskellige aktivitetsområder i stien. De store flokke af grise har den ulempe, at de kræver mere af den daglige pasning, da det kan være en udfordring at overskue samtlige grise i stien.

Vi har lavet nogle særlige tiltag i forhold til slagtegrisene. Samtidig er det et område, hvor vi de kommende år, forventer at udvikle endnu en række nye tiltag.

"Vi ønsker at skabe leveforhold, hvor grisen kan bruge sine instinkter og gøre det der er naturligt for en gris." Bertel Hestbjerg

Dyrevelfærd er i centrum hos os og grisene har krølle på halen - men det kræver en stor indsats. Økologiske grise må ikke halekuperes og bliver grisene stressede, så kan de finde på at bide i hinandens haler.  Det kan opstå lynhurtigt, så det handler om rettidig omhu. Grisenes haler viser os om grisenes trives - en krølle på halen er et parameter for om grisen har det godt.

En økologisk gris skal tilbydes grovfoder. Det kan nogle gange opfattes som et lidt besværligt tiltag, der egentlig mest er noget ”bøvl”. Vi har valgt at angribe området positivt (når vi nu alligevel skal bøvle med grovfoderet).

Derfor har vi indgået en aftale med DanRoots, der er en stor virksomhed, som forsyner detailhandlen i flere lande  Nordeuropa, med økologiske rodfrugter (gulerødder, rødbeder, jordskokker, persillerødder, pastinak mv). I denne produktion er der en forholdsvis stor frasortering af rodfrugter som enten er for store, for små, skæve, revnede eller …

Vi køber  30  tons økologiske rodfrugter om ugen. Det er rigtig mange rodfrugter og betyder, at hver so får 1,2 kg dagligt og hver slagtegris får ca. 400 gram.

Det har vi valgt, fordi vi kan se at grisene elsker gulerødder og rødbeder og fordi vi endnu engang er blevet bekræftet i at glade grise trives bedre. Og at grise der trives betyder større arbejdsglæde og flotte produktionstal.  Grisene elsker rodfrugter og det er god beskæftigelse for grisene, da det tager tid at gnaske sig igennem en rødbede eller gulerod. Kun i de 3 varmeste sommermåneder må grisene nøjes med ensilagen, da rodfrugterne allerede efter én dag begynder at rådne når temperaturen er for høj.

Der er ingen tvivl om, at et frit liv på marken er svært at konkurrere mod, når vi ved 10 uger vælger at tage grisene på stald. De store stier og en prioritering af grovfoderet skal være med til at kompensere for livet på marken/skoven.

Et andet – og måske det væsentligste – tiltag, er indretning af et ”wellness-område” i hver sti.  Wellness-området er et 45 – 55 m2 stort legeområde, hvor vi 3 gange om uden tildeles lyngflis eller kompost, som grisene elsker at rode i. Lyngflis er et materiale som vi køber når staten plejer de vestjyske hedearealer.

I gamle dage slog bønderne lyng på heden. Lyngen brugte man som vinterfoder til køerne. Ikke et særlig næringsrigt foder, men køerne kunne overleve på lyngen. Dette er der ikke længere nogen som praktiserer. Det betyder at lyngen, når den bliver gammel, visner og formulder på heden. Derved bliver den sandede hedejord beriget med næringsstoffer, der betyder at andre planter som græsser, fyr og birk kan trives og udkonkurrere lyngen. I et forsøg på at bevare arealer med lynghede, har man lavet en maskine som ”skræller” det øverste muldlag af heden (for igen at komme ned til den rå sand). Sammen med muldlaget høstes de græsser og buske som står på arealet. Dette miks kalder vi for lyngflis og grisene elsker at rode rundt i materialet.

Det kan være svært ikke at trække på smilebåndet, når man står og ser på hvordan grisene graver i lyngflisen.

Slagtegrisene har adgang til wellness med rode-materiale i alle slagtegrisestalde hos Hestbjerg Økologi.

Grisen har været tæmmet af mennesker helt tilbage til bondestenalderen.  Oprindeligt er grisen et skovdyr, der elsker at rode i jorden mellem træerne. I fri natur ville grise brugen 6-8 timer på rode-adfærd, hvor de finder føde hver dag. I nogle perioder af året over jorden og i andre perioder under jorden.

Grisene er nysgerrige, sociale og meget intelligente pattedyr. De er på nogenlunde samme niveau som chimpanser, hunde, hvaler og delfiner.

Har grisene ikke mulighed for at udleve deres instinkter, behov og udføre deres normale adfærd kan det føre til, at grisene bliver stressede og frustrerede. Grise der ikke trives kan reagerer med hale- og ørebid, apatisk adfærd og i værste tilfælde kannibalisme. De økologiske grises lange haler er en indikator for, at grisene trives. Trives grisene ikke bider de i hinandens haler.

Vi ønsker at skabe leveforhold, hvor grisen kan udfolde sin rode-adfærd og bruge sine instinkter. Derfor har vi opbygget vores folde på markerne og vores stalde, så vi skaber mulighed for, at grisene både kan være sociale og udleve deres nysgerrighed og naturlige instinkter. Kort sagt gøre det, der er naturligt for en gris.

JA Aktuelt har skrevet artiklen Skovlandbrug bliver en del af det danske landbrugslandskab. Artiklen handler om, hvordan træer med deres multifunktionelle egenskaber kan være et vigtigt svar fra landbruget på klimakrisen og biodiversitetskrisen under overskriften ’skovlandbrug’.

P4MidtVest DR har besøgt Hestbjerg Økologi og skrevet en artikel bl.a. om, grisenes adfærd, når det er oldenår. Læs hele artiklen 'Stressede ege- og bøgetræer kaster usædvanligt mange agern og bog af sig lige nu'. Øko-grise og skovens dyr nyder godt af, at eg og bøg bærer ekstra meget frugt i år.

Derfor har vi valgt at plante skov med både popler, graner og frugttræer på mellem 25 og 30 % af arealet på faremarkerne. Skoven skaber skygge om sommeren, hvilket er godt, da grisene ikke trives ved høje temperaturer. Når stærk varme kombineres med tidspunktet for søernes faring (fødsel) kan det give velfærdsmæssige udfordringer. Træer som en integreret del af farefolden betyder, at vi blot lader søerne vælge om de vil bygge rede og fare under træernes skygge, eller om de foretrækker hytten.

I de varme perioder tager  grise-passerne en ekstra rundtur på faremarken sent om aftenen og tidligt om morgenen. Det er vigtigt, at vi finder de nyfødte grise og får dem flyttet i sikkerhed i hytten før krager og ravne finder ”spisekammeret”. Når først selve faringen er overstået er det heller ikke noget problem at flytte dyrene tilbage til hytten. Det er selve farings-sekvensen - hvor soen yder et kæmpe arbejde – der kan føre til velfærdsproblemer for soen, når temperaturen er alt for høj.

Grisene opholder sig meget mellem træerne og efterlader derfor også naturligt en stor del af deres gødning mellem træerne. Træerne er med til at binde kvælstof og andre næringsstoffer, så risikoen for miljøforurening fra grisemarkerne mindskes. Specielt har træernes dybe rødder og lange vækstsæson en positiv betydning i miljøregnskabet.

Tanken er, at vi om nogle år, når træerne er omkring 20 år gamle, vil ”høste” poppeltræerne i ca. 2 meters højde. Så vil der i løbet af ét år dannes en ny krone, der kan give skygge til grisene samtidig med at der stadig vil være den kraftige stamme som kan holde til at soen kløer sine op mod 300 kg tunge krop op ad stammen.

Søerne farer på faremarken hele året rundt.  Om vinteren er det vigtigt med god strøelse i de isolerede hytter, så soen og pattegrisene kan ligge tørt og lunt og om sommeren er det vigtigt med skygge og sølehuller.  

Grisen kan ikke sved som et menneske. Derfor er det vigtigt, at den kan finde skygge, og at der er etableret sølehuller, hvor den kan blive nedkølet. Mudderet fra sølehullerne fungerer også som solcreme og beskytter grisene mod skoldning.  

Træerne giver skygge til grisene om sommeren og når det er varmt lægger de sig ind under poplerne.  Når soen farer – hvilket er en krævende opgave - er det vigtigt, at hun ikke får det for varmt. Vi kan se, hvordan søerne søger ud mellem træerne og farer på den kolde jord på varme dage og nætter.  Det gør de også i naturen. Når soen har faret flytter vi pattegrisene ind i hytten og sætter forgården foran hytten, så pattegrisene ikke bliver væk i det høje græs.  Efter 8-10 dage fjerner vi forgården og så kan pattegrisene løbe under tråden og besøge de andre pattegrise og ind mellem poplerne. Pattegrisene løber ofte og leger i store flokke  og de elsker at rode mellem poplerne og drøne af sted ned mellem rækkerne.

Når noget af græsarealet skiftes til et areal med træer, betyder det også, at vi kan mindske udvaskningen af næringsstoffer fra grisemarkerne. Alle planter udnytter/optager grisenes gødning, men selvsagt kun i vækstperioden. Træerne har dels en lang vækstsæson og dels dybe rødder, der om foråret – når der igen kommer gang i væksten – bedre kan opsamle den gødning som grisene har afleveret i løbet af vinteren.

Om nogle år kan vi desuden tynde i træerne og høste økologisk dyrket bioenergi.

Bælterne med træer er med til at bryde billedet af store marker med metalhytter. Det giver alt andet lige et helt andet visuelt udtryk at se ud over en mark med bælter af træer med hytter imellem, end når der kun er hytter.

En vigtig  sidegevinst ved bælterne med træer er, at vi har oplevet en markant fremgang i bestanden af f.eks. agerhøns og hare. De trives åbenbart godt inde på grisemarkerne, hvor hegnet beskyttet dem mod ræven og hvor der et varieret miljø med græs, korn og træer.

Vi har ikke lavet en videnskabelig undersøgelse af biodiversiteten. Vi er dog sikre på, at bælterne med træer sammen med de vandhuller vi har etableret og alle de 'skæve' hjørner vi har plantet til skaber bedre plads til det vilde dyreliv og større biodiversitet.

Vi har plantet 40 hektar med træer til grisene.  Der er plantet mellem 1500 - 1800 træer pr. hektar dvs. ca. 66000. Træerne står i lange bælter ned over markerne. Da vi startede tilplantningen, plantede vi kun poppeltræer. Vi valgte poppeltræer fordi de er robuste og hurtigt-voksende – og så vil også kunne nå at få glæde af dem imens vi endnu er på gården. Nu er vi begyndt at plante andre træer og buske. Det skyldes, at vi gerne vil skabe større variation og det ser også lidt trist ud, når alle poplerne taber deres blade om vinteren. Derfor er vi begyndt at plante forskellige træer:  15 % gran, 15 % æbler, nødder, mirabelle og aronia/surbær og 70 % popler. Vi ved allerede nu, at poplerne og granerne kan holde til grisene. Det ser også ud til at mirabelletræerne og aronia har styrke til at overleve, men vi er spændte på om æbletræerne og nødderne kan holde til, at en so på 300 kg gnubber sig op af dem. Vi kan se, at det ikke ser alt for lovende ud med æblerne og nødderne fordi grisene gerne vil grave dem op.

Det er meget vigtigt, at poplerne holdes helt rene de to første år. Når poplerne er to år lukker vi smågrisene ind til poplerne. De roder og graver og er med til at holde poplerne rene for ukrudt. Da vi tidligere havde fravænning allerede ved 7 uger kunne pattegrisene lukkes ind til poplerne efter et år. Efter yderligere tre år lukker vi søerne ind til poplerne.

Pattegrisene fravænnes når de er  minimum 8 uger gamle

Fravænning af pattegrise ved minimum 8 uger er udsædvanligt i moderne griseproduktion. For os er minimum 8 ugers dieperiode et meget vigtigt element i vores koncept med ekstra dyrevelfærd.

Grisenes modstandskraft er direkte korreleret med fravænningsalderen. Jo yngre pattegrisene er, når de fravænnes, jo mindre modstandskraft har de. Derfor prioriterer vi, at grisen først fravænnes, når de er minimum 8 uger gamle.

Når pattegrisene dier soen, så får de immun-stoffer i råmælken, som gør, at de bliver stærke og modstandsdygtige. Moderne konventionel svineproduktion opererer med en dieperiode helt ned til 3 uger. EU-økologi kræver minimum 6 ugers dieperiode og en dansk særregel siger minimum 7 uger.

Den beskyttelse, grisene har fået fra immun-stofferne i råmælken, yder kun en meget lille beskyttelse ved 3 ugers alderen, og samtidig har grisene kun i meget ringe grad startet deres egen opbygning af disse vigtige immun-stoffer.  Derfor giver det god mening, gode resultater og større trivsel blandt grisene at vente til de er minimum 8 uger gamle.

Vil du læse mere om vores tanker om æredygtighed og dyrevelfærd, så klik her.

Fravænning af pattegrise ved 8 uger gør overgangen lettere

Grisenes fordøjelsessystem er ved 3-4 ugers alderen stadig under udvikling. Det er hovedsageligt de enzymer, som er nødvendige for at fordøje mælk, der er til stede og i mindre omfang de enzymer, som er nødvendige for at fordøje vegetabilsk foder. Derfor er fravænning af grise traditionelt en vanskelig affære som kræver tæt overvågning, optimalt foder og ofte medicinsk indgriben.

Ser vi på hvordan grise fravænner i naturen, så fravænner vildsvin typisk ved 12 – 17 uger. Forsøg i Sverige (Knut Boe, Agricultural University of Norway) viser, at tamgrise der sættes ud fravænner ved 9-10 uger.

Derfor har vi som et væsentligt element i poppelgrisen valgt, at pattegrisene minimum er ved soen i minimum 8 uger.

Ulempen er selvfølgelig væsentligt færre grise pr. so pr år, da hvert kuld tager længere tid. Denne ulempe opvejes mange gange af de fordele, som vi oplever.

Det er usædvanligt at fravænne grise efter minimum 8 uger

Fordelene ved den senere fravænning er, at vi fravænner store stærke og robuste grise der fysiologisk er klar til et liv uden mors mælk. Grisenes immunforsvar er styrket og de enzymer der er nødvendige for at fordøje vegetabilsk foder er tilstede. Med den senere fravænning oplever vi ingen problemer med diarre. Og her skal det understreges, at vi ikke anvender zink. Vi oplever klart et fald i udfordringerne, men fravænningen er fortsat lidt kritisk, så vi skal være meget opmærksomme på fodersammensætningen. Til gengæld er vi meget glade for at kunne konstatere at grisene ved 8- ugers fravænning i gennemsnit vejer over 22 kg. Ved 7-ugers fravænning vejer grisene omkring 13 kg.

"Fravænning ved minimum 8 uger er et af vores tiltag i forhold til vores ultimative målsætning om at kunne indrette et produktionssystem, hvor brug af antibiotika til slagtesvineproduktion bliver overflødig."

Vi får ofte spørgsmålet om de store pattegrise ødelægger soens patter.  Vi kan konstatere, at soen sagtens kan tåle at die de meget store pattegrise. Faktisk tager soen ca.10-15 kg. på i de sidste uger af dieperioden (laktationen). Søer der kan bevæge sig frit rundt siger selv fra overfor pattegrisene. Derfor ser vi ingen skader på søernes patter.

Større grise kræver mere plads - skift af farehytter

Gennem 2016 og 2017 har vi i Hestbjerg Økologi udskiftet alle vores farehytter. Ikke fordi der er opfundet nye hyttetyper med smarte tekniske installationer, men simpelthen fordi  den lange dieperiode på minimum 8 uger med 14 - 16 grise ved soen betyder, at der er  ca.160 kg mere ”gris” i hytten lige før fravænning.

Kunsten er at finde en hyttetype (størrelse, isoleringsevne, udformning) der sikrer plads nok til so og grise og samtidig ikke er større end at soens kropsvarme kan sikre en behagelig temperaturen i vintermånederne når de nye grise kommer til verden. Vores nye farehytter er ca. 1,2 m2 større end de gamle.

Skift af 700 farehytter er en bekostelig omgang. Tidspunktet for udskiftningen faldt heldigvis sammen med, at vi i Danmark gennem 2016 og 2017 oplevede en tilgang af nye økologiske griseavlere. Derfor har vi kunnet sælge de brugte farehytter til nye producenter. Det har været til glæde for vores økonomi, for de nystartede producenters økonomi og det generelle ressourceforbrug. Det er en rar tanke, at vores gamle farehytter, der sagtens kan holde 5 – 10 år mere, ikke bare blev smidt væk.

The process of weaning in pigs: when the sow decides

Vores valg af fravænning efter minimum 8 uger bygger bl.a. på følgende studier:

*Applied Animal Behaviour Science, 30 (1991) 47-59 47. Elsevier Science Publishers B.V., Amsterdam

Knut Boe, Agricultural University of Norway, Department of Agricultural Engineering, Box 65. 1432 ~s-NLH (Norway) (Accepted for publication 19 September 1990).

Hestbjerg Økologi har grise på flere gårde

Geografisk er vores landbrug forholdsvis spredt. Det er et bevidst valg vi har truffet fordi vi mener, at der er knyttet flere fordele end ulemper ved denne opsplitning. Et par af de væsentligste er mindre sårbarhed overfor eventuelle sygdomsudbrud og generel større mulighed for at styre sundheden i besætningen.

Med denne konstruktion er det vigtigt, at de enkelte enheder samarbejder på tværs og at medarbejderne sparrer med hinanden og udveksler erfaringer. Vi udveksler erfaringer i vores interne Facebook gruppe og afholder kvartalsmøder samt ERFA møder. På kvartalsmøderne er der altid en faglig dagsorden og efterfølgende et fælles arrangement med spisning og nogle gange en hyggelig oplevelse.

Liv omkring kaffebordet

En af de væsentligste hensigter med at have opbygget en forholdsvis stor produktion er målet om at skabe en spændende og dynamisk arbejdsplads med liv omkring kaffebordet. I 'gamle dage' var der mange folk på landet og det ønsker vi at skabe igen. I dag er vi 28 medarbejdere hos Hestbjerg Økologi.

Vi har dygtige og engagerede medarbejdere til pasning af vores grise og vi har et team af håndværkere der reparerer, bygger om og bygger nyt. De kan stort set fikse alt på vores gårde.  Herudover har vi en økonomichef, som ligeledes har styr på næsten alt. Vi har tilknyttet en dyrlæge der kommer rundt til vores gårde en gang om ugen.

Selvstændige medarbejdere

Da produktionen ligger geografisk spredt, lægger vi vægt på medarbejdere, som kan administrere et stort og selvstændigt ansvar. Social trivsel og et tæt samarbejde er grundlaget for at kunne fokusere, når man er på arbejde.

"Den personlige relation mellem den enkelte ansatte og os som ejer er noget af det, bi vægter allerhøjst.
Vi skal kunne lide hinanden for at fungere godt sammen i det daglige."

Nøgleord for os er: Humør, seriøsitet, teamspiller og ansvarlighed. Din vilje til at gøre en forskel vægtes højere end din faglighed. Værdien af et godt arbejdsklima kan ikke overvurderes. Det er en opgave, som vi er ydmyg over for. Det er af stor betydning, at vi alle trives. Det er en dynamisk proces, hvor vi altid vil være på vej og hvor vi er fælles om at tage ansvar.