Grise i popler – når bæredygtighed og dyrevelfærd forenes

Begrebet bæredygtighed blev introduceret i ”Vores Fælles Fremtid” - den såkaldte ”Brundtland-rapport” fra 1987. Heri lød definitionen: ”En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare” (Brundtland 1987).

"I Danmark er vi er så heldige, at bo midt i et ’smørhul’. Vi bor på en lille plet i verden, hvor vi har mulighed og overskud til, at tænke på og tage hensyn til den verden vi kun har til låns. Hvis det ikke kun skal være tom snak, er vi forpligtet til at gå foran." Bertel Hestbjerg

Vi tror ikke på en fuldstændig kompromisløs tilgang til bæredygtighed. De fleste af os er ikke parat til at droppe ferierejsen, al form for motoriseret transport, køb af nyt tøj eller en god middag med kød på tallerkenen. Men hvis vi tænker os om. Hvis vi ændrer vores forbrugsmønster en smule og prioriterer vores indkøb og vaner, så kan vi stadig få opfyldt langt de fleste af vores behov og samtidig minimere det samlede pres på klodens ressourcer og naturen omkring os. Det er i denne kontekst, at vi i Hestbjerg Økologi forsøger at forme vores landbrug. Vi kommer formentlig ikke til at producere co² neutralt kød, men med det rette fokus kan vi komme langt. En produktion hvor medarbejdere og dyr trives. Hvor vi levner plads til naturen og forsøger at optimerer på levesteder for dyr og planter. Og hvor vi leverer kødprodukter af høj kvalitet til en pris, hvor de fleste forbrugere kan være med, og hvor vi samtidig har en økonomisk sund forretning, der giver råderum til en kontinuerlig udvikling i bæredygtig retning.

Når der diskuteres bæredygtighed i forbindelse med landbrug, er det blevet almindeligt at omtale ”de 3 bundlinjer”. Den økonomiske, den sociale og den miljømæssige. Hvis ikke de 3 bundlinjer prioriteres i en overordnet sammenhæng – og med en vis succes – falder projektet fra hinanden og bliver uinteressant. I et historisk lys har næsten al fokus i en privat drevet virksomhed, ligget på at skaffe et økonomisk afkast.

Efterhånden er det også nogle år siden, at der er kommet øget bevidsthed om, at en virksomheds økonomiske resultat, hænger direkte sammen med den sociale trivsel blandt medarbejderne. Det virker måske som en selvfølgelighed for de fleste, men det var først med den australsk/amerikanske psykolog George Elton Mayo´s eksperimenter for små 100 år siden, at der opstod en spirende erkendelse af dette forhold. Og først i 1960-erne begyndte de store virksomheder at tale om HR (Human Ressource) eller Human Ressource Management. Selv i et udviklet land som Danmark afsløres stadig hvert år eksempler på stærkt kritisable arbejdsforhold.

På et landbrug, hvor der oftest er et meget begrænset antal ansatte, handler den sociale bundlinje både om ansattes og ejerfamiliens sociale trivsel.

Senest er den miljømæssige bundlinje også blevet et almindelig kendt begreb. For et landbrug trækker det direkte tråde til Brundtlandrapporten. Hvordan producerer vi fødevarer/landbrugsafgrøder på en måde så jorden ikke udpines, naturværdierne ikke forringes, dyrene trives og negative aftryk som pesticidforurening, klimabelastning, antibiotikaresistens ikke følger med vores produktion?

Økonomisk bæredygtighed og landbrug er en vanskelig størrelse. Utallige landbrug gik fra at være særdeles solide virksomheder i 2006 til 3 år senere at være teknisk insolvente. Årsagen var en halvering af jordpriserne i kølvandet på finanskrisen. For år tilbage kiggede vi alle med benovelse på det fantastiske afkast, der var i minkbranchen. Nu er branchen tvangslukket på grund af coronavirus. En tvangslukning, der kommer i kølvandet på 4-5 år med årlige underskud for langt de fleste minkfarmere.

"I landbruget synes det i de fleste driftsgrene, næsten at være en lovmæssighed, at gode år afløses af tilsvarende dårlige."

En periode med gode priser lokker lynhurtigt andre landmænd til at omstille deres produktion. Herefter følger overproduktion og deraf faldende priser. Først når et ”passende” antal landmænd igen er stoppet med at producere den pågældende vare – frivilligt eller som følge af konkurs – vil priserne rette sig igen. Derfor er fokus på soliditet, likviditet og risikospredning altid vigtigt.

Os der har været med i økologisk svineproduktion i en årrække, har oplevet flere af disse elevatorture. Uheld eller sygdom i produktionen på et tidspunkt hvor priserne er i top kan vise sig fatalt. I Hestbjerg Økologi har vi været begunstiget af et relativt stabilt produktions-niveau og har derfor også haft glæde af de perioder, hvor indtjeningen har været høj. Generelt har der været en gunstig markedsmæssig udvikling for økologisk svinekød helt tilbage fra 1990, hvor økologisk svinekød for første gang blev markedsført i COOP´s butikker. Der er stadig tale om relativt små mængder, men procentuelt har markedet udviklet sig positivt i hele perioden.

"Med tanke på fremtiden, giver det selvfølgelig stof til eftertanke når stadig flere fravælger kød, og når man læser artikler om laboratoriefremstillet ”kød”. Bertel Hestbjerg

Vi har dog en tro på at ægte kød fra dyr, der har haft et værdigt liv, og som kommer fra landbrug med fokus på alle 3 bundlinjer i bæredygtighedsbegrebet, også i fremtiden vil have en plads hos et betydeligt antal forbrugere.

Som familie trives vi på landet, og med det liv som landbruget medfører. Selvom vores unger også med mellemrum har drømt om at bo i byen med legekammerater lige om hjørnet, så er vi også alle bevidste om de mange plusser, der er relateret til livet på landet. Arbejdsmæssigt kunne vi ikke tænke os noget bedre. Et arbejdsmæssigt attraktivt liv for os, betyder et miks af praktisk landbrugsarbejde, strategisk udvikling, direkte forbrugerkontakt, økonomisk styring, plads til ferie og meget mere. For at kunne forfølge disse mål, har det været et middel at få en relativ stor produktion med mange medarbejdere tilknyttet. På den måde kan man sige, at de mange medarbejdere – vi er ca. 26 ansatte - er kommet lidt ind ad bagdøren. Med mange medarbejdere følger også et stort ansvar for andre menneskers trivsel.

"Vi er meget bevidste om, at vores medarbejdere - uden sammenligning - er vores vigtigste ressource."

Vi er simpelthen dybt afhængige af, at de møder ind hver eneste morgen, med en lyst til at tage fat og gøre en forskel. Det er ikke nogen kunst om foråret, når fuglene synger, arbejdet foregår i t-shirt, og træerne springer ud. Men det er imponerende i december, når det har været gråt og vådt i et par måneder, græsset bliver afløst af mudder på grisemarkerne, og når der skal skiftes våde underbukser i frokostpausen, selvom regntøjet bliver brugt. Overenskomstmæssig løn og rimelige/tidssvarende arbejdsforhold er vigtige grundpiller. Resten - det sociale samspil i det enkelte team, kvartalsmøder, fester, arbejdsmæssige udfordringer, de rette opgaver til den enkelte medarbejder, osv. er noget vi hele tiden skal arbejde med.

"Et godt arbejdsmiljø er med til at tiltrække, fastholde og udvikle kompetente medarbejdere, der, via motivation og engagement, bidrager til en stærk og bæredygtig udvikling."

Hvis vi som ejere, oprigtig, godt kan lide den enkelte medarbejder – og det kan vi - og når vi kan se, at de smiler, hvis vi kommer forbi, så er det en god indikator for, at den sociale trivsel er nogenlunde på sporet.

Hestbjerg Økologi har over de seneste få år udviklet sig fra, at vores primære fokus har været på grisenes velfærd, til at vi nu i stigende grad tænker miljømæssig bæredygtighed ind i produktionen. Det er en VILDT spændende rejse, der er fyldt med opgaver/udfordringer, og hvor der hele tiden dukker nye områder op, hvor der kan optimeres.

"Vi er blevet meget bevidste om, at det er en proces, som vi aldrig bliver færdige med. Der vil altid være flere tiltag og nye områder, hvor vi kan gøre en forskel og blive endnu dygtigere."

Hvor hurtigt vi kommer til at levere på ”den grønne omstilling” vil afhænge af flere forhold og vil grundlæggende være en kombination af, hvor hurtigt vi opnår et højt nok vidensniveau på forhold, vi gerne vil ændre og vores økonomiske formåen i forhold til at få de forskellige tiltag implementeret. Heldigvis er ikke alle tiltag, som styrker vores bæredygtighed, nødvendigvis noget, der koster mange penge. Nogle gange er der faktisk penge at spare, og andre gange er det bare at bryde med vanetænkning. Visse bæredygtige tiltag er udbredt til hele branchen, simpelthen fordi der udvikles løsninger/processer, der erstatter gammelkendt teknologi.

Nedenfor er listet en række tiltag, der er gennemført over de seneste år, og som bidrager positivt i retning af en mere bæredygtig produktion:

• Skift af genetik fra DanAvl til TopigsNorsvin med henblik på at få minimeret pattegrisedødelighed og samtidig få en stærkere gris. Se mere om Topigs Norsvin her
• Plantning af 45 hektar med popler, graner og frugttræer i grisemarkerne med henblik på at skabe skygge for grisene, binde kulstof, skabe biodiversitet, bryde landskabet. (se i øvrigt xxx)
• Bytter økologisk gylle for frasorterede økologiske rodfrugter med henblik på at bidrage til recirkulering og samtidig tilbyde grisene en mere varieret kost.
• Recirkulerer lyngflis og havekompost, der bruges som rodemateriale i grisenes wellness område
• Bygget to store halmhuse i træ og med sedum-planter på taget. Binder co² i byggeri og bortset fra nogle skruer og noget tagpap er alle materialer naturlige.
• Leverer dybstrøelse fra to af vores 7 produktionsejendomme til to økologiske biogasanlæg med henblik på at bidrage til produktion af bæredygtig energi og få konverteret en dårlig gødningstype til noget lettere optageligt gylle. Samtidig slippe for gødningslagre i marken, der kræver masser af plastic for neddækning.
• Iværksat en naturlig udskiftning af hegnsmateriale i grisemarker, hvor vi går væk fra trykimprægneret træ og over til robinie pæle, der er naturligt træ og mærket ”FSG”, (miljømærket for ansvarligt skovbrug).
• Økonomisk støtte via sponsorater til lokale idrætsforeninger.
• På nogle af de største kornmarker har vi gravet vandhuller og etableret beplantning med henblik på at bryde de store markflader og skabe levesteder for dyr og planter. 6 af sådanne vandhuller er etableret indenfor de seneste 3 år.
• Alt EL indkøbes som ”grøn strøm”.

Og her en liste over tiltag vi forventer at levere på i de kommende år:

• Udskiftning af kinesisk produceret soya til dansk produceret græsprotein og proteiner lavet af søstjerne/muslinger og fiskeaffald. (Der er meget lovende forsøg med muslinger, der hjælper med at rense vandet i fjordene for næringsstoffer og derefter kan høstes og erstatte soya som proteinkilde. Ligeledes har søstjerner – der betragtes som et skadedyr i fjordene – en protein/aminosyreprofil, der gør dem til et attraktivt fodermiddel for énmavede dyr).
• Udtage ca. 25 hektar lavbundsjord, der skal bruges til genslyngning af Tim Å og etablering af vådområde. Et projekt i samarbejde med Ringkøbing-Skjern kommune og øvrige lodsejere
• I samarbejde med Holstebro kommune etablerer skånsom afgræsning på ca. 10 hektar af vores jord i en ådal til glæde for truede/sjældne planter.
• Blive medejer af et økologisk biogasanlæg og herigennem arbejde med optimering af sædskifte og gødningshåndtering
• Udtage 20-30 hektar landbrugsjord til dyrkning af pil, der skal anvendes som rodemateriale til grisene og samtidig binde co² og skabe gunstige vilkår for flora og fauna.
• Via fysiske besøg, sociale medier og online undervisning bidrager til formidling af viden om økologisk bæredygtig landbrugsproduktion.

”Bæredygtighed og dyrevelfærd er i centrum hos os. Vi tror på et landbrug, der ikke er afhængig af GMO’er og kemi. 

Ethvert udviklingstiltag på vores gård bliver først gennemført, når vi har en klar vurdering af, hvordan det bidrager til vores overordnede målsætning om en stadig mere bæredygtig produktion. ”