Vinter, kuld, frost og regn kræver en ekstra indsats
Hver årstid har sine fordele og udfordringer. Når vinteren sætter ind eller det regner i lange perioder, så er det vigtigt med rettidig omhu på faremarken og på foldende med drægtige søer. Søerne farer ude hele året rundt. Om vinteren er det vigtigt med et tykt lag halm i de isolerede farehytter, så soen og pattegrisene kan ligge lunt og tørt.
Grisene trives på markerne om vinteren, men det kræver en ekstra indsats. De isolerede hytter skal have et tykt lag halm og der skal være 'gardiner', som skærmer for vind og vejr i hytterne. Grisene kan ofte have det bedre en frostklar vinterdag frem for en rigtig varm sommerdag. Søerne vil gerne ud i frost og sne. Det samme gælder pattegrisene, som er meget nysgerrige og aktive og gerne løber rundt i frost og sne og leger.
Udfordringen er, når det regner i længere perioder, så foretrækker grisene at blive inde i den lune hytte - så skal de lokkes ud af hytterne, så vi sikre, at de kommer ud og spiser og drikker nok.
Når det er koldt er det ekstra vigtigt, at de isolerede farehytter på faremarken er strøget med et tykt lag halm. Hytterne bliver strøget med en 'snitter', som blæser hytten fuld af halm. Soen laver en rede til pattegrisene i hytte, så de har et tørt og varmt sted at ligge. Soen afgiver meget varme, så der er lunt i hytten.
Fryser det så meget, at vandtrugene fryser til is, så kræver det en stor indsats, at grisene vande grisene hver dag. Først skal isen i vandtruget hakkes i stykker og fjernes og så skal vandtruget fyldes op med vand fra vandvognen. Det betyder mange ekstra timers arbejde hver dag. Når det er frostfrit løber vandet i vanslanger, som er lagt ud på faremarken og der er automatisk vanding.
Søerne på faremarken bliver håndfodret hver dag. Når fodervognen kommer kørende går søerne hen til fodertrugene for at spise, så kan vi se om pattegrisene og soen trives og om der er halm i hytten.