Økologi er også ny teknologi

Ny teknologi kan være alt lige fra avancerede vægte til vejning af slagtegrise eller Claud Farm til indsamling af date eller det kan være helt enkelte løsninger som f.eks. fodertrug med låg eller en fodervogn der kan køre på ujævnt terræn.  Målet er hele tiden at gøre arbejdet lidt nemmere og lidt smartere.

"Det kræver krøllede hjerner at opfinde og udvikle nye tiltag. Når de er opfundet kan det virke indlysende let..." Marianne Hestbjerg

På alle vores gårde bruger vi Claudfarms til at registrere vores data. Cloudfarms et ”sky-baseret” grise produktions management system, der kører over telefonen. Hver so i produktionen har et unikt nummer, som er trykt på et plastøremærke fastgjort i soens øre. Det er imidlertid ikke altid let at læse nummeret, dels fordi søerne ikke kan lide, at man rører deres ører og dels fordi, at mærkerne ofte er meget beskidte. Løsningen er en elektronisk chip i øret, som kan aflæses med en læser (på billedet ses den gule stav).

"Cloudfarms is a Pig Management system which saves time and keeps us up-front’" Alex, ansvarlig for faremarken på St. Hestbjerg

Læseren er forbundet til mobiltelefonen via en bluetooth forbindelsen. Soens nummer kan nu direkte aflæses enten på læseren eller på mobilen. På mobilen er der installeret et program, hvor man foretager alle de nødvendige registreringer på grisene. Når soen farer f.eks., så aflæses soens nummer med læseren, og derefter registreres antal grise i kuldet, antal dødfødte osv. Data overføres automatisk til en webside, som løbende beregner besætningens produktionsresultater.

Tidligere kørte vi rundt med en kuglepen og en lille lommebog og noterede alle data f.eks. hvordan faringerne var forløbet, hvor mange levende fødte der var og hvor mange grise den enkelte so fravænnede. Det var ret besværligt - især i regnvejr og samtidig var det tidskrævende fordi alle data efterfølgende skulle indtastes på en computer. I forhold til registreringer på papir og efterfølgende indtastning sparer den elektroniske datahåndtering tid samtidig får vi sikrere registreringer i besætningen. Det kræver selvfølgelig stor 'data-disciplin' således at alt bliver indtastet.

"Teknologi er med til at sikre dataindsamling, gøre arbejdsgangen lettere samt understøtte den økologiske produktion." Niels Peter, dyrlæge hos Hestbjerg Økologi

Dataindsamlingen betyder, at vi hele tiden kan sammenligne de enkelte gårdes resultater og spotte gode samt udfordrende resultater. Det skaber mulighed for vidensdele og at der bygges videre på de gode initiativer der hele tiden arbejdes med på gårdene. I dag bygger vores vidensdeling på de reelle produktionsdata. Målene bliver tydeligere og det skærper medarbejdernes indsat.

Respekt og tillid: Det kræver, at der er stor respekt og tillid omkring arbejdet med data fra de enkelte gårde. Derfor er det, når vi analyserer de samlede data, altid vigtigt, at tænke oplysningerne ind i en kontekst. Hvad kan have indflydelse på resultaterne? Et tilsyneladende dårligt resultat kan vise sig at være et imponerende resultat, hvis det ses i den rigtige kontekst.

Det vi ’plejer’ udfordres med dataindsamling:  Vi bliver udfordret på det vi ’plejer’. Med dataregistreringen bliver det tydeligt, hvor vi kan finde succeser og udfordringer. Ofte kan vi sige, at et problem med f.eks. højere dødelighed skyldes vejrforholdene, men hvis vi i samme periode kan registrere, at der ikke er udfordringer på alle gårdene, så må vi se nærmere på, hvad der gør at det lykkedes nogle steder. Hvad gør medarbejderne, hvad skaber succesen og så formidle den til de andre gårde.

Claudfarms sikre, at  samtlige registreringer er ”on time” og synlige for alle medarbejdere, at statistiske udregninger danner grundlag for, hvad der fungerer godt og hvor der kan optimeres, at der bliver vidensdeling mellem de enkelte gårde og at vi udnytter tidligere opsamlede data.

Arbejdet med økologiske grise stiller høje krav til maskinellet, især når der skal fodres og gives halm på drægtigheds- og faremarken. De skiftende årstider betyder, at maskinerne skal kunne køre igennem mudder, over frosne knolde og i alt slags vejr. Og så skal alle maskiner være driftssikre og lette at håndtere for medarbejderne. Det betyder meget for arbejdsmiljøet og arbejdsstillingen, hvor mange gange man skal kravle op og ned af en maskine hver dag.

I mange år brugte vi ATVer, men de kunne ikke holde til det hårde slid og mudder. De var ofte totalt nedslidt efter to år.

Når en ualmindelig hårdføre maskine med særlig funktioner ikke findes, så må vi opfinde den og bygge den selv. Set i et bæredygtigt perspektiv så giver det god mening at bygge nye maskiner af gamle maskiner der skulle have været kasseret. Gamle kasserede maskiner har ofte dele som kan genbruges.

"Vi bygger af gammelt skrot og af maskiner der ellers ville have været endt på jern-gården/skrotpladsen. Det er en kæmpe udfordring at bygge en maskine der kan holde til vind og vejr og at køre i mudder og på alle underlag." Jesper Facility Team

Selvkørende hydrostatisk fodermaskine

Facility team har udviklet en fodervogn, der er sammensat af en gammel traktortrukken fodervogn, komponenter fra en gammel Dronningborg mejetærsker fra 1980 og en Massey Ferguson traktor fra 1965. Facility Team har skabt selvkørende hydrostatisk fodermaskine der kan transportere ca. to tons foder.

"Folk lå flade af grin, da jeg gik i gang med projekt fodervogn - nu bliver den brugt 6 timer 365 dage om året".  Jesper, Facility Team

Fodervognen har store fordele den reducerer tidsforbruget på faremarken, da den kan køre på tværs af hegnstrådene og tæt på hytter og foderautomater. Den sikre, at der kan køres på faremarken uanset vejr og årstid. Fodervognen har flere funktioner den kan både bruges til at tjekke grisene og som fodervogn. Og så hæves komforten og  arbejdsgangene lettes, da den er let at træde op på.

Månebil med lad til bigballe

Facility Teamet har bygget 'Månebilen' af en Suzuki Jimny firehjultrækker (Gammel postbil fra Sverige med rattet i højre side), en Deutz motor og en hydrostatpumpe fra en Dronningborg majetærsker.

"Vi er næsten sikre på, at vi snart får en henvendelse fra NASA vedr. Månebilen - den kan køre over alt også på månen." Jesper vores

Månebilen har store fordele den reducerer tidsforbruget på faremarken, da den kan køre på tværs af hegnstrådene og tæt på hytter og foderautomater. Den sikre, at der kan køres på faremarken uanset vejr og årstid. Hæver komforten og letter arbejdsgangen, da den er let at træde op på. Og så er den  god til at transportere og flytte materiel f.eks., når der skal laves hegn.

Vi har etableret vægte på vores seks ejendomme med slagtegrise. Den automatiske vejning foregår ved at grisene skal passere gennem en vægt for at komme fra lejeområde til ædeområde - eller omvendt. De første uger hvor grisene er i stalden står vægten hele tiden åben og grisene lærer hurtigt at passere vægten. Når så vægten efter ca. 7 ugers ophold i stalden sættes i gang, får vi data for alle vejninger ind på vores pc. Således har vi en gennemsnitsvægt og vægtspredning for alle grise i stien. Grisene går i store åbne stiområder. Der går mellem 300 og 400 grise pr. sti.

Data bruges til at lave prognose over slagteklare grise i de kommende uger. Disse informationer er vigtige i forhold til at afstemme salget med de faktiske leverancer af kød.

Endelig kan den automatiske vægt også frasortere grisene til slagt. Når vægten – via pc – får at vide at eksempelvis alle grise over 120 kg skal frasorteres gennem ”låge 2” kan vi ved at lukke/åbne nogle låger i stien, uden fysisk arbejde (og stress for grisene) næste morgen finde det forventede antal grise klar til slagt, frasorteret i egen sti.

Vægtene sikre stressfri vejning og sortering af slagtegrisene. Data på daglig tilvækst. Og prognoser på grise der er klar til slagtning de kommende uger.