De skiftende årstider betyder, at hver dag har sit vejr. Der er meget stor forskel på en arbejdsdag på grisemarken i solskin og 28 graders varme eller en regnvejrsdag i november. I Danmark kan det regne flere uger i træk. Det kræver den helt rette påklædning.

"Noget af det bedste – og mest udfordrende – ved arbejdet med økologiske grise er de skiftende vejrforhold. Hver dag har sit vejr og det betyder, at ikke en eneste dag er helt ens." Bertel Hestbjerg              

Alle kan passe grise på friland en forårsdag med stille vejr og 12 graders varme. Eksamen for os er de ekstreme – og dog almindelige – perioder med mindre optimalt vejr. Her kan et produktionskoncept, som ellers indeholder rigtig meget god dyrevelfærd, meget hurtigt blive til det modsatte, hvis ikke vi rettidigt får udført de opgaver, som kræves for at sikre grisenes trivsel. Det er her, vi som arbejdsteam gør en forskel.

Sølehuller, som grisene kan køle sig i om sommeren, vintergardiner foran hytterne, så det ikke trækker ind, hugge is i vandkar, så grisene har adgang til frisk vand, samt hyppig tildeling af tørt halm er eksempler på afgørende opgaver under forskellige vejrforhold. Det handler om rettidig omhu og et godt overblik fra alle medarbejdere. Fryser det skal der hakkes is og regner det meget skal der strøgs ekstra halm og kommer der rigtig rigtig meget regn, hvilket kan forekomme her i Danmark, så skal grisene evakueres.

Vores vigtigste opgave er rettidig omhu. Vi skal forudse, hvilke udfordringer og risici der kan opstå på drægtighedsmarken, faremarken og i slagtegrisestalden. Og gerne kontrollere en ekstra gang om alt er i orden.

Rettidig omhu  og sund fornuftbetyder, at vi skal være på forkant med begivenhederne. I praksis betyder det, at vi ikke accepterer noget tab fordi vi ikke i tide har tænkt os om. Et par eksempler kan være:

Tjek vejrudsigten og forudset, at der f.eks. skal hænges vintergardiner op i farehytterne, så de nyfødte grise ikke fryser og får diarre.

Tjek vandforsyningen og tænd for vandet, så sølehullerne mellem poppeltræerne fyldes, når temperaturen er 15 grader, så vi ikke får varmestressede søer.

Tildel beskæftigelsesmateriale og/eller giv grovfoder, så slagtegrisene ikke slås eller bider haler.

Tjek olie og vand på maskinerne en gang om ugen, så vi undgår dyre nedbrud.

Gi’ en hjælpende hånd, hvis en af dine kollegaer har brug for hjælp.

Rettidig omhu og respekt for detaljerne betyder, at vi kan forberede os og agere i god tid, men også, at vi kan agere hurtigt, hvis der er behov for det. På den måde sikre vi, at vi lever op til vores mål om dyrevelfærd og medarbejdertrivsel.

For år tilbage oplevede vi, en voldsom snestorm. Tidlig næste morgen lå søerne og sov i deres hytter i læ for den snestorm der havde bevæget sig ind over landet i løbet af natten. Vinden havde lagt sig og sneen lå i store driver henover hegnet. I det fjerne var der pludselig en lyd - en lyd som søerne kendte. Det var lyden af en traktor. Den kom godt nok med en sneplov, men det vidste søerne ikke. De troede, at det var fodervognen. Søerne sprang ud af hytterne og i galop henover hegnet indhentede de sneploven. Til stor forundring for traktorføreren og stor glæde for de forbipasserende.

Vi vil gerne invitere til åbent hus hos vores økologiske grise. Alle er velkomne og det er gratis.

"En unik mulighed for at få indblik i det økologiske griseliv."

Sofari er et årligt tilbagevende arrangement, hvor økologiske landmænd med grise inviterer danskerne inden for på gården og viser det økologiske griseliv frem. Gårdene ligger spredt rundt omkring i Danmark.

Hos Hestbjerg Økologi får I mulighed for at se de økologiske pattegrisene på faremarken. Her fødes grisene i en isoleret hytte hele året rundt. Hver so har sin hytte i en stor fold med græs og poppeltræer.  Og I får også mulighed for at se slagtegrisestalden, hvor grisene kommer ind, når de er 8 - 10 uger gamle. Her kan I se grisene tumle i et stort område med halm og lege i wellness. Wellness er et særligt område vi har indrettet med muld og flis. Her kan grisene rode med trynen og det elsker de.

Sofari har en hjemmeside, hvor du kan læse meget mere om Sofari 

Alle gæster bliver guidet rundt på gården i små grupper. På turen møder I vores dygtige og engagerede medarbejdere der fortæller om grisene.

"I er velkomne til at stille spørgsmål og vi kan svare på næsten alt der har med økologiske grise at gøre."

I kommer helt tæt på grisene og kan se, hvordan de lever. Grisene er kloge og nysgerrige dyr og de vil gerne kigge på jer, men I får ikke lov til at røre ved grisene. Soen bliver utryg og I kan smitte grisene med sygdomme. Derfor får I ikke lov til at røre ved grisene. Det er også meget mere naturligt at at kigge på grisene og iagttage deres leg og adfærd.

" Grisene er nogle herlige skabninger ..." I denne lille film fortæller Bertel om grisene I slagtegrisestalden.

Vi passer rigtig godt på vores grise. Derfor er der nogle regler, som I skal overholde, når I besøger vores grise. Der er konstateret sygdommen Afrikansk Svinepest flere steder i Europa. Derfor ønsker vi at passe ekstra godt på vores grise. Afrikansk svinepest er en smitsom og dødelig sygdom hos svin, som der ikke findes nogen behandling for. Afrikansk svinepest kan bl.a. smitte via mad. Mennesker kan ikke få sygdommen. Kommer Afrikansk svinepest til Danmark kan det betyde lukning af al udendørs griseproduktion. Derfor skal du overholde nedenstående regler på Sofari:

Du må ikke have været i kontakt med andre grise de sidste 24 timer før dit besøg på en gård. Det gælder også hobby- og kælegrise.

Du skal have været i Danmark de seneste 48 timer før besøget.

Vis altid hensyn til dyrene og følg altid landmandens anvisninger.

Dyrene må ikke fodres.

Du må ikke røre grisene. Mange kærlige klap kan stresse grisene.

Mad må kun spises i bestemte afmærkede spise områder.

Vask/sprit altid hænder efter et gårdbesøg og inden du spiser.

Vask/rens fodtøj efter Sofari og undgå at slæbe jord med hjem.

Tag tøj på, som ikke har været i kontakt med grise.

Tag praktisk tøj og solidt fodtøj på. Sofari foregår primært udendørs.

Alle Sofari værterne frabeder sig af hensyn til grisenes velfærd, at man tager sin hund med på Sofari. 

Vi har valgt at lave et afsnit her på vores hjemmeside, hvor vi fortæller om de udfordringer vi oplever med økologiske Grise. Vi fortæller også om, hvordan vi håndterer udfordringerne og forsøger at finde løsninger.

Vores vigtigste opgave er rettidig omhu. Vi skal forudse, hvilke udfordringer og risici der kan opstå på drægtighedsmarken, faremarken og i slagtegrisestalden. Og gerne kontrollere en ekstra gang om alt er i orden.

Rettidig omhu  og sund fornuftbetyder, at vi skal være på forkant med begivenhederne. I praksis betyder det, at vi ikke accepterer noget tab fordi vi ikke i tide har tænkt os om. Et par eksempler kan være:

Tjek vejrudsigten og forudset, at der f.eks. skal hænges vintergardiner op i farehytterne, så de nyfødte grise ikke fryser og får diarre.

Tjek vandforsyningen og tænd for vandet, så sølehullerne mellem poppeltræerne fyldes, når temperaturen er 15 grader, så vi ikke får varmestressede søer.

Tildel beskæftigelsesmateriale og/eller giv grovfoder, så slagtegrisene ikke slås eller bider haler.

Tjek olie og vand på maskinerne en gang om ugen, så vi undgår dyre nedbrud.

Gi’ en hjælpende hånd, hvis en af dine kollegaer har brug for hjælp.

Rettidig omhu og respekt for detaljerne betyder, at vi kan forberede os og agere i god tid, men også, at vi kan agere hurtigt, hvis der er behov for det. På den måde sikre vi, at vi lever op til vores mål om dyrevelfærd og medarbejdertrivsel.

Regn, regn og atter regn.

I vinterperioden kan det regne flere uger i træk. I perioder med meget regn er vi udfordrede på faremarken og på drægtighedsmarkerne fordi der er alt for vådt og vores maskiner skaber mudder når vi kører rundt og fodre og tilser grisene.

Mudderet skaber ekstra arbejde med at holde hytterne tørre. Hytterne tjekkes hver dag og der tildeles ekstra frisk halm efter behov. På den måde sikre vi, at der altid er tørt halm i hytterne, så grisene har et varmt sted at ligge og sove. I vinterperioden er der en lavere tilvækst. Derfor gør vi en ekstra indsats for at få soen til at kommer ud og spiser.

Om vinteren når det sætter ind med sne og frost kræver det en ekstra indsats i forhold til at 'hakke is'. Når vandtrugene fryser til is skal isen manuelt hakkes i stykker og isflagerne fjernes inden der igen fyldes frisk vand i truget.

Om vinteren sætte vi 'gardiner' for indgangen til hytten. Det er tykke plastikstrimler, der forhindre træk og skaber læ i hytten.

Vi sætter ringe i trynerne på alle avlsdyr. Dvs. de sopolte (hungrise), der senere bliver til søer (de kommende mødre). Vi gør det for at beskytte det plantedække der er på jorden på grisemarkerne. Det er lovmæssigt bestemt. Det betyder, at vi har pligt til at sørge for en plantevækst på grisemarkerne, der kan optage den gødning, som grisene spreder på marken. Sopoltene får ring i næsen, når de er 4-5 måneder gamle og vejer ca. 80 kg. I andre lande har man ikke det samme krav til plantedække på grisemarkerne. I Danmark er der valgt et kompromis mellem miljø og dyrevelfærd.

Der er et Ph-D studie i Danmark, der omhandler ringning af søer. Her konkluderes det, at selvom ringning er et forholdsvist voldsomt indgreb synes det ikke at påvirke dyrevelfærden voldsomt. Når først den umiddelbare ømhed efter, at ringen er sat i har fortaget sig. Vi sætter selv ringene i. Det er et indgreb der tager under 20 sekunder.

Vi kan se, at hvis en so taber sin ring i næsen, så graver hun hele folden op, så der næsten ikke er et græsstrå tilbage  – og det gør hun på få dage.

Et af de største dilemmaer vi har er kastration af hangrisene. Det er ubehageligt både for grisen og den medarbejder, der skal udføre kastrationen. Derfor gør vi det på den mest skånsomme måde. Grisene kastreres under bedøvelse og smertelindrig. Vi kastrerer grisene når de er et par dage gamle. Alle der foretager kastration har forinden taget et kursus i kastration af grise, herunder 'Lokalbedøvelse i forbindelse med kastration'.

Årsagen til at grise kastreres er for at forhindre udvikling af den grimme lugt og smag af orne, der ellers kan udvikle sig i kødet. Det forårsages hovedsageligt af forhøjede koncentrationer af androstenone og skatol i fedtvævet.

Fritgående økologiske grise har nogle rammer, hvor deres naturlige instinkter udvikles i højere grad end, hvis de gik i en lukket stald. Det betyder, at ornerne springer på hinanden. Dette kan være voldsomt og grisene kan skade hinanden. Ved kastration undgår vi denne adfærd.

Problemstillingen er et godt eksempel på et dilemma mellem dyrevelfærd og naturlighed på den ene side og økonomi, slagteriernes krav og forbrugernes forventninger på den anden side. Der forskes intensivt i at løse problemerne med ornelugt, sådan at man i fremtiden kan udgå at kastrere hangrise.

Ny teknologi kan være alt lige fra avancerede vægte til vejning af slagtegrise eller Claud Farm til indsamling af date eller det kan være helt enkelte løsninger som f.eks. fodertrug med låg eller en fodervogn der kan køre på ujævnt terræn.  Målet er hele tiden at gøre arbejdet lidt nemmere og lidt smartere.

"Det kræver krøllede hjerner at opfinde og udvikle nye tiltag. Når de er opfundet kan det virke indlysende let..." Marianne Hestbjerg

På alle vores gårde bruger vi Claudfarms til at registrere vores data. Cloudfarms et ”sky-baseret” grise produktions management system, der kører over telefonen. Hver so i produktionen har et unikt nummer, som er trykt på et plastøremærke fastgjort i soens øre. Det er imidlertid ikke altid let at læse nummeret, dels fordi søerne ikke kan lide, at man rører deres ører og dels fordi, at mærkerne ofte er meget beskidte. Løsningen er en elektronisk chip i øret, som kan aflæses med en læser (på billedet ses den gule stav).

"Cloudfarms is a Pig Management system which saves time and keeps us up-front’" Alex, ansvarlig for faremarken på St. Hestbjerg

Læseren er forbundet til mobiltelefonen via en bluetooth forbindelsen. Soens nummer kan nu direkte aflæses enten på læseren eller på mobilen. På mobilen er der installeret et program, hvor man foretager alle de nødvendige registreringer på grisene. Når soen farer f.eks., så aflæses soens nummer med læseren, og derefter registreres antal grise i kuldet, antal dødfødte osv. Data overføres automatisk til en webside, som løbende beregner besætningens produktionsresultater.

Tidligere kørte vi rundt med en kuglepen og en lille lommebog og noterede alle data f.eks. hvordan faringerne var forløbet, hvor mange levende fødte der var og hvor mange grise den enkelte so fravænnede. Det var ret besværligt - især i regnvejr og samtidig var det tidskrævende fordi alle data efterfølgende skulle indtastes på en computer. I forhold til registreringer på papir og efterfølgende indtastning sparer den elektroniske datahåndtering tid samtidig får vi sikrere registreringer i besætningen. Det kræver selvfølgelig stor 'data-disciplin' således at alt bliver indtastet.

"Teknologi er med til at sikre dataindsamling, gøre arbejdsgangen lettere samt understøtte den økologiske produktion." Niels Peter, dyrlæge hos Hestbjerg Økologi

Dataindsamlingen betyder, at vi hele tiden kan sammenligne de enkelte gårdes resultater og spotte gode samt udfordrende resultater. Det skaber mulighed for vidensdele og at der bygges videre på de gode initiativer der hele tiden arbejdes med på gårdene. I dag bygger vores vidensdeling på de reelle produktionsdata. Målene bliver tydeligere og det skærper medarbejdernes indsat.

Respekt og tillid: Det kræver, at der er stor respekt og tillid omkring arbejdet med data fra de enkelte gårde. Derfor er det, når vi analyserer de samlede data, altid vigtigt, at tænke oplysningerne ind i en kontekst. Hvad kan have indflydelse på resultaterne? Et tilsyneladende dårligt resultat kan vise sig at være et imponerende resultat, hvis det ses i den rigtige kontekst.

Det vi ’plejer’ udfordres med dataindsamling:  Vi bliver udfordret på det vi ’plejer’. Med dataregistreringen bliver det tydeligt, hvor vi kan finde succeser og udfordringer. Ofte kan vi sige, at et problem med f.eks. højere dødelighed skyldes vejrforholdene, men hvis vi i samme periode kan registrere, at der ikke er udfordringer på alle gårdene, så må vi se nærmere på, hvad der gør at det lykkedes nogle steder. Hvad gør medarbejderne, hvad skaber succesen og så formidle den til de andre gårde.

Claudfarms sikre, at  samtlige registreringer er ”on time” og synlige for alle medarbejdere, at statistiske udregninger danner grundlag for, hvad der fungerer godt og hvor der kan optimeres, at der bliver vidensdeling mellem de enkelte gårde og at vi udnytter tidligere opsamlede data.

Arbejdet med økologiske grise stiller høje krav til maskinellet, især når der skal fodres og gives halm på drægtigheds- og faremarken. De skiftende årstider betyder, at maskinerne skal kunne køre igennem mudder, over frosne knolde og i alt slags vejr. Og så skal alle maskiner være driftssikre og lette at håndtere for medarbejderne. Det betyder meget for arbejdsmiljøet og arbejdsstillingen, hvor mange gange man skal kravle op og ned af en maskine hver dag.

I mange år brugte vi ATVer, men de kunne ikke holde til det hårde slid og mudder. De var ofte totalt nedslidt efter to år.

Når en ualmindelig hårdføre maskine med særlig funktioner ikke findes, så må vi opfinde den og bygge den selv. Set i et bæredygtigt perspektiv så giver det god mening at bygge nye maskiner af gamle maskiner der skulle have været kasseret. Gamle kasserede maskiner har ofte dele som kan genbruges.

"Vi bygger af gammelt skrot og af maskiner der ellers ville have været endt på jern-gården/skrotpladsen. Det er en kæmpe udfordring at bygge en maskine der kan holde til vind og vejr og at køre i mudder og på alle underlag." Jesper Facility Team

Selvkørende hydrostatisk fodermaskine

Facility team har udviklet en fodervogn, der er sammensat af en gammel traktortrukken fodervogn, komponenter fra en gammel Dronningborg mejetærsker fra 1980 og en Massey Ferguson traktor fra 1965. Facility Team har skabt selvkørende hydrostatisk fodermaskine der kan transportere ca. to tons foder.

"Folk lå flade af grin, da jeg gik i gang med projekt fodervogn - nu bliver den brugt 6 timer 365 dage om året".  Jesper, Facility Team

Fodervognen har store fordele den reducerer tidsforbruget på faremarken, da den kan køre på tværs af hegnstrådene og tæt på hytter og foderautomater. Den sikre, at der kan køres på faremarken uanset vejr og årstid. Fodervognen har flere funktioner den kan både bruges til at tjekke grisene og som fodervogn. Og så hæves komforten og  arbejdsgangene lettes, da den er let at træde op på.

Månebil med lad til bigballe

Facility Teamet har bygget 'Månebilen' af en Suzuki Jimny firehjultrækker (Gammel postbil fra Sverige med rattet i højre side), en Deutz motor og en hydrostatpumpe fra en Dronningborg majetærsker.

"Vi er næsten sikre på, at vi snart får en henvendelse fra NASA vedr. Månebilen - den kan køre over alt også på månen." Jesper vores

Månebilen har store fordele den reducerer tidsforbruget på faremarken, da den kan køre på tværs af hegnstrådene og tæt på hytter og foderautomater. Den sikre, at der kan køres på faremarken uanset vejr og årstid. Hæver komforten og letter arbejdsgangen, da den er let at træde op på. Og så er den  god til at transportere og flytte materiel f.eks., når der skal laves hegn.

Vi har etableret vægte på vores seks ejendomme med slagtegrise. Den automatiske vejning foregår ved at grisene skal passere gennem en vægt for at komme fra lejeområde til ædeområde - eller omvendt. De første uger hvor grisene er i stalden står vægten hele tiden åben og grisene lærer hurtigt at passere vægten. Når så vægten efter ca. 7 ugers ophold i stalden sættes i gang, får vi data for alle vejninger ind på vores pc. Således har vi en gennemsnitsvægt og vægtspredning for alle grise i stien. Grisene går i store åbne stiområder. Der går mellem 300 og 400 grise pr. sti.

Data bruges til at lave prognose over slagteklare grise i de kommende uger. Disse informationer er vigtige i forhold til at afstemme salget med de faktiske leverancer af kød.

Endelig kan den automatiske vægt også frasortere grisene til slagt. Når vægten – via pc – får at vide at eksempelvis alle grise over 120 kg skal frasorteres gennem ”låge 2” kan vi ved at lukke/åbne nogle låger i stien, uden fysisk arbejde (og stress for grisene) næste morgen finde det forventede antal grise klar til slagt, frasorteret i egen sti.

Vægtene sikre stressfri vejning og sortering af slagtegrisene. Data på daglig tilvækst. Og prognoser på grise der er klar til slagtning de kommende uger.

Dyrevelfærdskonsulent og egen dyrlæge sikre trivsel

Det vigtigste, når man arbejder med økologiske grise, er rettidig omhu. Medarbejderne og dyrlægens vigtigste opgave er at sikre grisenes trivsel og at forebygge, at grisene bliver syge. Denne indsats skal sikre, at vi er på forkant og sætter ind inden grisene er blevet syge og skal i behandling.

Selvom den økologiske produktion af grise i mange henseender lever op til målet om bæredygtighed og høj dyrevelfærd, så er der altid muligheder for forbedringer. Vi overvejer hele tiden om vores indsat er god nok og om der er områder vi kan nytænke eller tiltag, som kan skabe bedre resultater i forhold til økologi, dyrevelfærd og bæredygtighed.  De enkelte medarbejdere er hver dag med til at nytænke og udvikle vores produktion. Og så har vi et 'Dyrevelfærdsteam' bestående af vores faste dyrlæge Inger Morthorst Møller og vores staldudvikler Søren Peter Hansen.

"Dyrlægen kommer hver uge rundt til alle medarbejdere og tilser grisene. Dyrlægen og grisepasserne har en daglig dialog om, hvad kan vi gør nu og her og hvad kan vi gøre på sigt for at sikre god sundhed og trivsel hos grisene."

I det økologiske regelsæt fremgår det, at hvis en gris bliver syg, skal den tilses af en dyrlæge inden en evt. behandling. Baggrunden for denne regel er, at man dels vil sikre en korrekt behandling af den enkelte gris i tilfælde af sygdom, men også fordi man i den økologiske produktion ønsker, at der skal være fokus på forebyggelse og på at reducere brugen af antibiotika mest muligt.

"I tilfælde af sygdom er det vigtigt, at der hurtigt gribes ind både fordi det øger chancen for helbredelse hos det enkelte dyr, men også fordi sygdommene ofte smitter mellem grisene. "

Søren Peter er 'Grisekigger' og 'adfærdskonsulent'

Søren Peter kigger på grise og hans fornemste opgave er at iagttage grisenes adfærd og komme med forslag til, hvordan staldene kan justeres for at opnå endnu større trivsel og dyrevelfærd. Søren Peter er tidligere svineproducent med egen gård og herefter har han arbejdet som sælger af staldinventar for Domino A/S.

"Jeg er opdraget til konventionelt landbrug, men hvis jeg skulle have grise i dag, blev de økologiske." Søren Peter, staldudvikler

Søren Peter har af sine kollegaer fået tildelt kælenavnet Sankt Peter. De ser frem til, at den hvide Berlingo, som Søren Peter kører rundt i svinger ind på gårdspladsen. Søren Peter har stor tålmodighed. Han kan iagttage grisene i flere timer for at finde ud af, hvad der evt. stresser dem og herefter finde den helt rigtige løsning. Det kan lyde, som en meget enkel opgave bare at side og kigge på grise, men det er en meget vigtig opgave, da det øger dyrevelfærden markant.

Økologisk Nu har skrevet en artikel om Søren Peters 'Grisekiggeri' og arbejde med dyrevelfærd: 'Sankt Peter holder øje med dyrevelfærden på Hestbjerg Økologi'

Brug af medicin kan være en tikkende pandemibombe, der kun venter på at eksplodere

Dyrlæge Niels Peter Baadsgaard er bekymret for, at svineproduktionen er en tikkende pandemibombe, der kun venter på at eksplodere. De stigende besætningsstørrelser giver ideelle betingelser for opformering og for mutationer. Risikoen stiger yderligere grundet den manglende sektionering og de mange flytninger af grisene internt i systemet. Sektionering er et gammelt princip, som kort fortalt går ud på, at grisene opdeles i batches/grupper, som følges ad fra fødsel til slagtning. Hvis grisene ikke blandes med andre, opnår man en ensartet immunitet, og man reducerer den fysiologiske stress hos dyrene. Mængden af sygdomsspredning falder, og gruppen bliver robust over for smitte. Produktiviteten stiger.

I dansk svineavl har man som mål, at soen skal føde flere grise. En so føder i dag totalt 20 grise i gennemsnit. Mange føder flere. Hun har ’kun’ patter til 12-14 grise, så der skal hele tiden flyttes pattegrise og søer rundt i systemet for at skaffe mælk til disse ekstra dyr. De mange flytninger betyder, at sektioneringen ikke kan opretholdes, fordi søer fra andre hold skal agere ammetanter for de ekstra grise. Et yderligere aspekt, som er kritisk i forhold til spredning af smitte, er den faldende fødselsvægt. Soens livmoder har naturligt en begrænset kapacitet, og med det stigende antal fostre falder fødselsvægten. Det betyder, at mange pattegrise i dag fødes med en vægt helt ned til 600-700 gram, hvilket er mindre end halvdelen af den normale fødselsvægt. Den lave fødselsvægt øger grisenes modtagelighed for infektioner, da immunsystemet ikke vil være færdigudviklet ved fødslen. Dette giver ideelle betingelser for opformering og at danne nye mutationer

Niels Peter har skrevet et debatindlæg i Information. Her redegør han for hvorfor 'Svineproduktionen er en tikkende pandemibombe, der kun venter på at eksplodere 

Læs om, hvorfor Hestbjerg Økologi har valgt først at fravænne pattegrisene, når de er ti uger gamle i afsnittet 8 ugers fravænning. 

Søren Peter er ekspert i udsorteringsvægte

Søren Peter er ekspert i udsorteringsvægte. Udsorteringsvægtene er et vigtigt redskab i stier med mange grise. Udsorteringsvægten kan indstilles til at lukke de grise der er store nok til slagt ud i en en separat boks. Grisene er vant til at gå igennem vægten og det betyder, at grisene stille og roligt og uden stress bliver udsorteret. Opdager en medarbejder, at en gris har brug for behandling opmærkes grisen med en farve på ryggen. Næste gang grisen går igennem udsorteringsvægten bliver den lukket i en separat stiplads. På den måde sparer medarbejderen tid og kræfter på at drive grisen ind i en stiplads og grisen bliver ikke urolig og stresset.

Dyrlægens vigtigste opgave er forebyggelse

Vi har tilknyttet en dyrlæge til Hestbjerg Økologi, som hver uge er rundt på alle gårde og tilse grisene og tale med grisepasserne.

"Nøgleordet er robusthed. Det giver færre syge dyr, og når du samtidig tilgodeser flest muligt af grisens basale behov, får de også et større vækstpotentiale."

Den daglige dialog mellem dyrlægen og grisepasserne sikre, at de grise der har brug for behandling får behandling. Observeres en syg gris, som grisepasserne ikke selv kan håndtere, kontaktes dyrlægen. Dyrlægens arbejde har også stor betydning for de øvrige medarbejderes trivsel, da det altid er godt at have en kollega at sparre med, hvis der opstår udfordringer. Det skaber også glæde hele tiden at finde forebyggende tiltag i stedet for at gribe til behandling, når grisene er blevet syge. Det er fedt at arbejde med nysgerrige, sunde og raske grise. Det er vigtigt at understrege, at antibiotika forbruget blandt økologiske grise er markant lavere end blandt konventionelle grise. Dette skyldes ikke underbehandling af grisene, men at de økologiske systemer er bedre for grisenes trivsel og sundhed. Dette har Økologisk Nu skrevet en artikel om: 'Økologiske grise får sjældent antibiotika'. 

Økologisk Nu har skrevet en artikel om artikel om 'Egen dyrlæge sikrer bedre dyrevelfærd for Bertels grise'.