Poppeltræer, nåletræer, frugttræer og aronia

Grise er nysgerrige og intelligente

Grisen har været tæmmet af mennesker helt tilbage til bondestenalderen.  Oprindeligt er grisen et skovdyr, der elsker at rode i jorden mellem træerne. I fri natur ville grise brugen 6-8 timer på rode-adfærd hver dag. Grisene er nysgerrige, sociale og meget intelligente pattedyr. De er på nogenlunde samme niveau som chimpanser, hunde, hvaler og delfiner.

Har grisene ikke mulighed for at udleve deres behov og udføre deres normale adfærd kan det føre til, at grisene bliver stressede og frustrerede. Grise der ikke trives kan  reagerer med hale- og ørebid, apatisk adfærd og i værste tilfælde kannibalisme. De økologiske grises lange haler er en indikator for, at grisene trives.

Vi ønsker at skabe leveforhold, hvor grisen kan udfolde sin rode-adfærd og bruge sine instinkter. Derfor har vi opbygget vores folde på markerne og vores stalde, så vi skaber mulighed for, at grisene både kan være sociale og udleve deres nysgerrighed og naturlige instinkter. Kort sagt gøre det, der er naturligt for en gris. 

Et af vores tiltag er, at vi har plantet skov på ca. 30 % af grisenes markarealer.

Skoven tilbage til grisene

Vi har plantet 40 hektar med træer til grisene.  Der er plantet mellem 1500 - 1800 træer pr. hektar dvs. ca. 66000. Træerne står i lange bælter nedover markerne. Da vi startede tilplantningen plantede vi kun poppeltræer. Vi valgte poppeltræer fordi de er robuste og hurtigtvoksende – og så vil også kunne nå at få glæde af dem imens vi endnu er på gården.

Nu er vi begyndt at plante andre træer og buske. Det skyldes dels, at vi gerne vil skabe større variation og dels, at det ser lidt trist ud, når alle poplerne taber deres blade om vinteren. Derfor er vi begyndt at plante forskellige træer:  15 % gran, 15 % æbler, nødder, mirabelle og aronia/surbær og 70 % popler. Vi ved allerede nu, at poplerne og granerne kan holde til grisene. Det ser også ud til at mirabelletræerne har styrke til at overleve, men vi er spændte på om æbletræerne, nødderne og aronia kan holde til at en so på 300 kg gnubber sig op af dem. Vi kan se, at det ikke ser alt for lovende ud med æblerne og nødderne fordi grisene gerne vil grave dem op.

Det er meget vigtigt, at poplerne holdes helt rene de to første år. Når poplerne er to år lukker vi smågrisene ind til poplerne. De roder og graver og er med til at holde poplerne rene for ukrudt. Da vi tidligere havde fravænning allerede ved 7 uger kunne pattegrisene lukkes ind til poplerne efter et år. Efter yderligere tre år lukker vi søerne ind til poplerne.

Træerne skaber skygge

Søerne farer på faremarken hele året rundt.  Om vinteren er det vigtigt med god strøelse i de isolerede hytter, så soen og pattegrisene kan ligge tørt og lunt og om sommeren er det vigtigt med skygge og sølehuller.  

Grisen kan ikke sved som et menneske. Derfor er det vigtigt, at den kan finde skygge, og at der er etableret sølehuller, hvor den kan blive nedkølet. Mudderet fra sølehullerne fungerer også som solcreme og beskytter grisene mod skoldning.  

Træerne giver skygge til grisene om sommeren og når det er varmt lægger de sig ind under poplerne.  Når soen farer – hvilket er en krævende opgave - er det vigtigt, at hun ikke får det for varmt. Vi kan se, hvordan søerne søger ud mellem træerne og farer på den kolde jord på varme dage og nætter.  Det gør de også i naturen. Når soen har faret flytter vi pattegrisene ind i hytten og sætter forgården foran hytten, så pattegrisene ikke bliver væk i det høje græs.  Efter 8-10 dage fjerner vi forgården og så kan pattegrisene løbe under tråden og besøge de andre pattegrise og ind mellem poplerne. Pattegrisene løber ofte og leger i store flokke  og de elsker at rode mellem poplerne og drøne af sted ned mellem rækkerne.

Poppeltræer og miljø

Når noget af græsarealet skiftes til et areal med træer, betyder det også, at vi kan mindske udvaskningen af næringsstoffer fra grisemarkerne. Alle planter udnytter/optager grisenes gødning, men selvsagt kun i vækstperioden. Træerne har dels en lang vækstsæson og dels dybe rødder, der om foråret – når der igen kommer gang i væksten – bedre kan opsamle den gødning som grisene har afleveret i løbet af vinteren.

Om nogle år kan vi desuden tynde i træerne og høste økologisk dyrket bioenergi.

Endelig er striberne med træer også med til at bryde billedet af store marker med metalhytter. Det giver alt andet lige et helt andet visuelt udtryk at se ud over en mark med bælter af træer med hytter imellem, end når der kun er hytter.

En sidste sidegevinst ved bælterne med træer er at vi har oplevet en markant fremgang i bestanden af agerhøns. De trives åbenbart godt inde på grisemarkerne, hvor hegnet beskyttet dem mod ræven og hvor der et varieret miljø med græs, korn og træer.