Økologi er også ny teknologi

I Hestbjerg Økologi har vi fokus på ny teknologi f.eks. i forhold til dataindsamling, nålefri vaccination og automatisk vejning af slagtegrise.

Teknologi er med til at sikre dataindsamling, gøre arbejdsgangen lettere samt understøtte den økologiske produktion. Niels Peter Baadsgaard, dyrlæge

Claud Farms

I Hestbjerg Økologi har vi fokus på ny teknologi. På alle vores gårde bruger vi Claud Farm til at registrere vores data. Hver so i produktionen har et unikt nummer, som er trykt på et plastøremærke fastgjort i soens øre. Det er imidlertid ikke altid let at læse nummeret, dels fordi søerne ikke kan lide, at man rører deres ører og dels fordi, at mærkerne ofte er meget beskidte. Løsningen er en elektronisk chip i øret, som kan aflæses med en læser (på billedet ses den gule stav).

"Cloudfarms is a Pig Management system which saves time and keeps us up-front’" Alex, ansvarlig for faremarken på St. Hestbjerg

Læseren er forbundet til mobiltelefonen via en bluetooth forbindelsen. Soens nummer kan nu direkte aflæses enten på læseren eller på mobilen. På mobilen er der installeret et program, hvor man foretager alle de nødvendige registreringer på grisene. Når soen farer f.eks., så aflæses soens nummer med læseren, og derefter registreres antal grise i kuldet, antal dødfødte osv. Data overføres automatisk til en webside, som løbende beregner besætningens produktionsresultater.

Tidligere kørte vi rundt med en kuglepen og en lille lommebog og noterede alle data f.eks. hvordan faringerne var forløbet, hvor mange levende fødte der var og hvor mange grise den enkelte so fravænnede. Det var ret besværligt - især i regnvejr og samtidig var det tidskrævende fordi alle data efterfølgende skulle indtastes på en computer. I forhold til registreringer på papir og efterfølgende indtastning sparer den elektroniske datahåndtering tid samtidig får vi sikrere registreringer i besætningen. Det kræver selvfølgelig stor 'data-disciplin' således at bliver indtastet.

Dataindsamlingen betyder, at vi hele tiden kan sammenligne de enkelte gårdes resultater og spotte gode samt udfordrende resultater. Det skaber mulighed for vidensdele og at der bygges videre på de gode initiativer der hele tiden arbejdes med på gårdene. I dag bygger vores vidensdeling på de reelle produktionsdata. Målene bliver tydeligere og det skærper medarbejdernes indsat.

Respekt og tillid

Det kræver, at der er stor respekt og tillid omkring arbejdet med data fra de enkelte gårde. Derfor er det, når vi analyserer de samlede data, altid vigtigt, at tænke oplysningerne ind i en kontekst. Hvad kan have indflydelse på resultaterne? Et tilsyneladende dårligt resultat kan vise sig at være et imponerende resultat, hvis det ses i den rigtige kontekst.

Det vi ’plejer’ udfordres med dataindsamling

Vi bliver udfordret på det vi ’plejer’. Med dataregistreringen bliver det tydeligt, hvor vi kan finde succeser og udfordringer. Ofte kan vi sige, at et problem med f.eks. højere dødelighed skyldes vejrforholdene, men hvis vi i samme periode kan registrere, at der ikke er udfordringer på alle gårdene, så må vi se nærmere på, hvad der gør at det lykkedes nogle steder. Hvad gør medarbejderne, hvad skaber succesen og så formidle den til de andre gårde.

Nålefri vaccination

Nålefri vaccination foregår med trykluft i stedet for en kanyle. Vi oplever, at der er mange fordele ved den nålefrie vaccination:

Der er mindre stress, når dyrene vaccineres og at dyrene tilføres mindre smerte. Hygiejnen er højere og der overføres ikke blod og væske fra et dyr til et andet. Den nålefri vaccination er lettere at håndtere for medarbejderne. Der er ikke risiko for at stikke forkert eller for at nålen brækker inde i dyret. I forhold til vaccination imod virus, så er det muligt at injektere med meget mindre mængder vaccine.

Endnu er det ikke alle vacciner der kan købes til brug med nålefri injektion, men der kommer hele tiden nye til.

Automatisk vejning af slagtesvin

På vores i alt 6 ejendomme med slagtegrise, har vi nu automatisk vejning af grisene på de 4. Og en femte kommer til her i løbet af foråret 2018. Den automatiske vejning foregår ved at grisene skal passere gennem en vægt for at komme fra lejeområde til ædeområde - eller omvendt.

De første uger hvor grisene er i stalden står vægten hele tiden åben og grisene lærer hurtigt at passere vægten. Når så vægten efter ca. 7 ugers ophold i stalden sættes i gang, får vi data for alle vejninger ind på vores pc. Således har vi en gennemsnitsvægt og vægtspredning for alle grise i stien. (der går mellem 300 og 400 grise pr sti).

Data bruges til at lave prognose over slagteklare grise i de kommende uger. Disse informationer er vigtige i forhold til at afstemme salget med de faktiske leverancer af kød. 

Endelig kan den automatiske vægt også frasortere grisene til slagt. Når vægten – via pc – får at vide at eksempelvis alle grise over 120 kg skal frasorteres gennem ”låge 2” kan vi ved at lukke/åbne nogle låger i stien, uden fysisk arbejde (og stress for grisene) næste morgen finde det forventede antal grise klar til slagt, frasorteret i egen sti.