De skiftende årstider

Der er meget stor forskel på en arbejdsdag på grisemarken, om det er sommer, solskin og 28 graders varme, om det regner for 17. dag i træk i november, eller vi er midt i en frisk snestorm i februar.

“Noget af det bedste – og mest udfordrende – ved arbejdet med økologiske grise er de skiftende vejrforhold. Hver dag har sit vejr og det betyder, at ikke en eneste dag er helt ens.” Bertel Hestbjerg

img_2203    img_2236    img_3268

Der er meget stor forskel på en arbejdsdag på grisemarken, om det er sommer, solskin og 28 graders varme, om det regner for 17. dag i træk i november, eller vi er midt i en frisk snestorm i februar. Det er her, vi som arbejdsteam gør en forskel. Alle kan passe grise på friland en forårsdag med stille vejr og 12 graders varme. Eksamen for os er de ekstreme – og dog almindelige – perioder med mindre optimalt vejr. Her kan et produktionskoncept, som ellers indeholder rigtig meget god dyrevelfærd, meget hurtigt blive til det modsatte, hvis ikke vi rettidigt får udført de opgaver, som kræves for at sikre grisenes trivsel.

IMG_8366    img_3226    IMG_4002

Sølehuller, som grisene kan køle sig i om sommeren, vintergardiner foran hytterne, så det ikke trækker ind, hugge is i vandkar, så grisene har adgang til frisk vand, samt hyppig tildeling af tørt halm er eksempler på afgørende opgaver under forskellige vejrforhold.

IMG_6256    img_2495    img_2393

Det handler om rettidig omhu og et godt overblik fra alle medarbejdere. Fryser det skal der hakkes is og regner det meget skal der strøgs ekstra halm og kommer der rigtig rigtig meget regn, hvilket kan forekomme her i Danmark, så skal grisene evakueres.

Efter en snestorm løb grisene efter sneploven
For år tilbage oplevede vi, at grisene løb efter sneploven. Det var en kold morgen. Søerne lå og sov i deres hytter i læ for den snestorm der havde bevæget sig ind over landet i løbet af natten. Nu havde vinden lagt sig og sneen lå i store driver henover hegnet.

I det fjerne var der pludselig en lyd – en lyd som søerne kendte. Det var lyden af en traktor med sneplov, men det vidste søerne ikke de troede, at det var fodervognen, så de sprang ud af hytterne. I galop henover hegnet indhentede de sneploven og så måtte føreren af traktoren ringe til os og sige, at han havde brug for hjælp fordi en flok grise fulgte efter ham. grisene blev lidt skuffede.