Antropolog laver feltarbejde hos Hestbjerg Økologi

Vil man udvikle sig, skal man turde være åben og sårbar.

– Vi synes, det er sjovt at blive kigget på med andre øjne. Og vi har en god dialog med Adam om det, han observerer, siger Marianne Fløe Hestbjerg fra Hestbjerg Økologi, der i fem uger har inviteret antropologistuderende Adam Veng indenfor på Hestbjerg Økologi, hvor han som led i sin uddannelse er på feltarbejde.

Adam Veng er bevidst om ikke at misbruge Hestbjerg Økologis ansattes tillid, for han følger dem på deres arbejdsplads og observerer, hvordan de interagerer med dyrene; men han snakker med Marianne Fløe Hestbjerg og Bertel Hestbjerg om sine oplevelser.

– Vi er en stor arbejdsplads med 30 ansatte fordelt på syv ejendomme, og det kræver en indsats fra vores side at sikre, at alle ansatte kender vores værdier i forhold til dyrevelfærd og er bærere af en arbejdspladskultur, der ikke modarbejder disse værdier, siger Marianne Fløe Hestbjerg. Hun tilføjer:

– Vi har et oprigtigt ønske om at udvikle os, og det opnår vi jo kun, hvis vi tør være åbne og sårbare.

– Og vi har inviterer Adam indenfor i tillid til, at han kommer med et åbent sind og ikke vil misbruge vores tillid. Vi har tillid til, at vores medarbejdere gør det rigtig godt, og til, at vores gårde er så fine, og at vi behandler vores dyr så godt, at vi gerne vil have besøg. Vi har også tillid til, at Adam faktisk kan få ny viden og nye indsigter ved at besøge vores gårde. Og så har vi tillid til, at Adam på en positiv og konstruktiv måde vender tilbage med de ting, han ser, og at det vil berige hele virksomheden. Den antropologiske vinkel, Adam ser virksomheden med, skulle gerne bidrage med noget og lære os nogle nye ting.

Kan tåle at blive vist frem

– Vi glæder os meget til resultatet. Selvfølgelig håber vi, at Adam overordnet kan bekræfte os i, at vi er på rette spor; men samtidig håber vi også, at Adam kan åbne vores øjne for områder, hvor vi indtil nu simpelthen ikke har været bevidste om, at der er åbenlyse uoverensstemmelser mellem vores intention og vores handlinger, siger Marianne Fløe Hestbjerg.

Hun giver udtryk for, at det er en tillidssag at åbne virksomhed for en antropologistuderende – fra virksomhedens side til den studerende og fra virksomhedens side til de ansatte.

– Den tillid har vi, fordi vi har en produktion, som vi til enhver tid tør vise frem. Det betyder ikke, at vi aldrig støder på problemer; men vi gør noget ved dem og er altid på udkig efter løsninger, der kan gøre det endnu bedre for vores dyr, siger Marianne Fløe Hestbjerg og tilføjer:

– For eksempel har vi kigget meget på vildsvins naturlige adfærd, for at se om der er forhold, vi kan ændre, så produktionen bliver endnu mere naturnær. Det er resulteret i, at vi har plantet markerne, hvor grisene går, til med træer, og at vi nu reducerer antallet af søer fra 2.000 til 1.500, så vi kan vente med at fravænne grisene, til de er ti uger gamle.

Efter et par ugers feltarbejde har Adam Veng, antropologistuderende ved KU, lært, at det er virkelig besværligt at producere økologiske grise, og at arbejdet stiller store krav til de ansattes evne til at samarbejde med dyrene.

– Det meste af min barndom har jeg i weekenderne kørt i tog mellem Århus og København. Toget kørte igennem et landskab, der er stærkt præget af, at Danmark er et landbrugsland, hvor en stor del af arealet er opdyrket. De fleste afgrøder på markerne bruges til foder til den store, danske svineproduktion. På denne måde er svineproduktionen meget synlig for alle os, der ikke arbejder i landbruget. Men samtidig er produktionen meget usynlig, for jeg så aldrig en gris. Faktisk er det først inden for de seneste par uger, jeg for første gang har set en produktionsgris i virkeligheden, siger Adam Veng, 27-årig antropologistuderende fra Københavns Universitet. I fem uger er han på feltarbejde hos Hestbjerg Økologi, hvor han laver multispecies antropologi og studerer samspillet mellem mennesker og dyr i en økologisk svineproduktion. Senere skal han i to gange fire uger besøge henholdsvis en svineproduktion, der er under omlægning til økologi, og en konventionel svineproduktion.

Traditionelt har antropologi handlet om at studere befolkningsgrupper fra andre kulturer, og der findes kun få antropologiske studier af dansk landbrug. Adam Veng er med andre ord på uopdyrket land i sine feltstudier, der pt. foregår på faremarkerne og i svinestaldene på Hestbjerg Økologis syv ejendomme, hvor 30 ansatte står for pasningen af grisene.

Relationer

– Jeg interesserer mig blandt andet for, hvilke forbindelser mellem mennesker og grise der faciliterer, hvornår mennesket vurderer, at dyrene enten har det godt eller ikke har det godt, forklarer Adam Veng.

Han har noteret sig, at der på Hestbjerg Økologi foregår et stort arbejde med at udvikle staldene, faremarkerne og avlsarbejdet med henblik på at give grisene de bedst mulige forhold.

– Det er forhold, som spiller ind på, hvordan mennesker ser på deres dyr, og på, hvordan det daglige arbejde med dyrene foregår, siger Adam Veng.

Han mener, at de ansatte anspores til at behandle dyrene ordentligt, fordi farehytter, marker og stalde er indrettet til at tilgodese dyrenes behov.

– Men jeg kan også konstatere, at økologisk svineproduktion er virkelig besværligt. De ansatte skal besidde stor tålmodighed og høj arbejdsmoral for at passe dyrene, siger Adam Veng og uddyber:

– Grise og slagtesvin i en økologisk produktion er meget mobile, og de bevæger sig hele tiden rundt. Det betyder, at medarbejderne skal rundt blandt alle grise og slagtesvin for at tilse dem, og man skal sikre sig, at den synlighed, produktionen af økologisk svinekød har udadtil, ikke resulterer i, at det enkelte dyr bliver usynligt på marken eller i stalden.

Læs hele artiklen i Økologi & Erhverv nr. 618