Antropolog laver feltarbejde hos Hestbjerg Økologi

Efter et par ugers feltarbejde har Adam Veng, antropologistuderende ved KU, lært, at det er virkelig besværligt at producere økologiske grise, og at arbejdet stiller store krav til de ansattes evne til at samarbejde med dyrene.

– Det meste af min barndom har jeg i weekenderne kørt i tog mellem Århus og København. Toget kørte igennem et landskab, der er stærkt præget af, at Danmark er et landbrugsland, hvor en stor del af arealet er opdyrket. De fleste afgrøder på markerne bruges til foder til den store, danske svineproduktion. På denne måde er svineproduktionen meget synlig for alle os, der ikke arbejder i landbruget. Men samtidig er produktionen meget usynlig, for jeg så aldrig en gris. Faktisk er det først inden for de seneste par uger, jeg for første gang har set en produktionsgris i virkeligheden, siger Adam Veng, 27-årig antropologistuderende fra Københavns Universitet. I fem uger er han på feltarbejde hos Hestbjerg Økologi, hvor han laver multispecies antropologi og studerer samspillet mellem mennesker og dyr i en økologisk svineproduktion. Senere skal han i to gange fire uger besøge henholdsvis en svineproduktion, der er under omlægning til økologi, og en konventionel svineproduktion.

Traditionelt har antropologi handlet om at studere befolkningsgrupper fra andre kulturer, og der findes kun få antropologiske studier af dansk landbrug. Adam Veng er med andre ord på uopdyrket land i sine feltstudier, der pt. foregår på faremarkerne og i svinestaldene på Hestbjerg Økologis syv ejendomme, hvor 30 ansatte står for pasningen af grisene.

Relationer

– Jeg interesserer mig blandt andet for, hvilke forbindelser mellem mennesker og grise der faciliterer, hvornår mennesket vurderer, at dyrene enten har det godt eller ikke har det godt, forklarer Adam Veng.

Han har noteret sig, at der på Hestbjerg Økologi foregår et stort arbejde med at udvikle staldene, faremarkerne og avlsarbejdet med henblik på at give grisene de bedst mulige forhold.

– Det er forhold, som spiller ind på, hvordan mennesker ser på deres dyr, og på, hvordan det daglige arbejde med dyrene foregår, siger Adam Veng.

Han mener, at de ansatte anspores til at behandle dyrene ordentligt, fordi farehytter, marker og stalde er indrettet til at tilgodese dyrenes behov.

– Men jeg kan også konstatere, at økologisk svineproduktion er virkelig besværligt. De ansatte skal besidde stor tålmodighed og høj arbejdsmoral for at passe dyrene, siger Adam Veng og uddyber:

– Grise og slagtesvin i en økologisk produktion er meget mobile, og de bevæger sig hele tiden rundt. Det betyder, at medarbejderne skal rundt blandt alle grise og slagtesvin for at tilse dem, og man skal sikre sig, at den synlighed, produktionen af økologisk svinekød har udadtil, ikke resulterer i, at det enkelte dyr bliver usynligt på marken eller i stalden.

Læs hele artiklen i Økologi & Erhverv nr. 618